Er din besætning klar til sommervarmen?

Forebyg varmestress – og beskyt mælkeydelsen hele sommeren.

Høje temperaturer påvirker både foderoptagelse, immunforsvar og mælkeydelse. Med de rette tiltag kan du reducere varmestress og bevare produktionen gennem hele sommeren.

Den højt ydende malkeko trives bedst ved temperaturer under ca. 16 °C.
Allerede ved 18-20 °C – især ved høj luftfugtighed – begynder mange køer at opleve varmestress. En ko omsætter typisk omkring 25 kg tørstof dagligt, mens en højtydende nykælvet ko omsætter endnu mere. Denne intensive fordøjelse producerer betydelige mængder varme, der belaster koen i sommerperioden.

Varme stiller større krav

Når temperaturen stiger, øges kravene til både management, staldmiljø og fodring.
Samtidig bliver vandkar, foder og staldmiljø mere udsat for vækst af bakterier og svampe, hvilket kan påvirke både foderoptagelse, sundhed og ydelse.

Når fuldfoderet bliver varmt, oplever mange besætninger:

  • Faldende foderoptagelse
  • Faldende fedtprocent
  • Lavere mælkeydelse
  • Flere yverbetændelser og stigende celletal

En væsentlig årsag er, at fuldfoderet begynder at udvikle varme på foderbordet.
Et typisk tegn er, at køerne først æder foderet de steder, hvor der er bedst ventilation – eksempelvis under ventilatorer eller tæt ved åbne porte. Resten af foderet bliver liggende og opvarmes yderligere.
Når fuldfoderet tager varme, begynder især vitaminerne hurtigt at miste deres aktivitet. Samtidig øges væksten af gær- og skimmelsvampe, hvilket reducerer foderets kvalitet og smag.

Varmestress giver tab af salte

Køer mister betydelige mængder elektrolytter under varmestress.
De vigtigste tab er:

  • Natrium og kalium via sved
  • Bicarbonat via øget savlen

Øget savlen er et klassisk tegn på varmestress og kan påvirke vommens bufferkapacitet og dermed øge risikoen for vomacidose.

De varme nætter er ofte den største udfordring

De alvorligste problemer opstår ofte i juli og august, hvor varme nætter forhindrer koen i at komme af med den ophobede kropsvarme. Særligt ved tropenætter med temperaturer over 20 °C bør der være ekstra fokus på køernes trivsel.

Nutrimins anbefalinger

Vi anbefaler en målrettet indsats for at understøtte koens saltbalance, vomfunktion og immunforsvar gennem hele sommeren.
Det kan blandt andet ske ved at:

  • Øge indholdet af natriumbicarbonat
  • Øge tildelingen af almindeligt fodersalt
  • Tilføre ekstra E-vitamin og naturlige antioxidanter (AO-Mix)
  • Øge forsyningen af zink, kobber og organisk selen
  • Tildele endnu flere levende gær som bidrag til et stabilt vommiljø i sommerperioden

Sommer ImmuBoost

Sommer ImmuBoost er udviklet til at supplere den eksisterende mineralblanding i perioder med varmestress, hvor behovet for elektrolytter, antioxidanter og immununderstøttende mikromineraler stiger.
Sommer ImmuBoost doseres med 200 gram pr. ko pr. dag i den kritiske sommerperiode.

Hold fuldfoderet koldt med Heat Stop

Et køligere fuldfoder kan bidrage til bedre stabilitet i blandingen og mindre sortering på foderbordet.
Den anbefalede dosering er typisk:

  • 750 g pr. ton fuldfoder ved moderate temperaturer
  • 1,5 kg pr. ton fuldfoder i perioder med kraftig varmeudvikling

Heat Stop er baseret på natriumformiat, som både hæmmer varmeudviklingen og samtidig bidrager positivt til foderets CAB-værdi. Ved en dosering på ca. 1 kg pr. ton fuldfoder tilføres omkring 40 gram natriumformiat pr. ko pr. dag, hvilket svarer til 40 gram natriumbicarbonat pr. ko pr. dag i positiv CAB-værdi.

Udviklet i samarbejde med praksis

Heat Stop og Sommer ImmuBoost er udviklet i samarbejde med de private kvægrådgivere i D&K Gruppen med fokus på praktiske løsninger til danske malkekvægsbesætninger.

Lad ikke sommervarmen koste unødige liter mælk. En gennemgang af mineralforsyningen og en målrettet sommerstrategi kan ofte være nok til at understøtte køernes trivsel, foderoptagelse og produktion gennem de varmeste måneder.

Kontakt Nutrimin, hvis du ønsker en vurdering af din nuværende mineralblanding eller rådgivning om forebyggelse af varmestress.

Udgivet d. 10. juni 2026 af

Martin Olesen
Martin E. Olesen
Salgskonsulent, kvæg