Koldt foder og friske køer

Appetitligt foder er væsentligt for foderoptagelsen

Højere temperaturer

Højere temperaturer i stald og foder er på vej. Derfor er det vigtigt at overveje, hvad der kan gøres for at forebygge varmedannelse i foderrationen.
 

Varmedannelse

Varmedannelsen skyldes, at der findes bakterier og gærsvampe, som formerer sig hurtigt, når foderet bliver iltet. Denne formering af bakterier og gærsvampe forbruger meget energi (hovedsageligt sukker), som dermed IKKE kommer køerne til gavn.
 

Konsekvenser

Når temperaturen i foderet stiger, så falder koens ædelyst. Faldende ædelyst har konsekvenser på flere måder. Desuden er vitaminerne noget af det første, der går tabt, når foderet tager varme. Vitaminmangel svækker koens immunforsvar og øger risikoen for yverbetændelse.
Hos goldkøerne kan nedsat ædelyst/foderoptagelse medføre mindre kalve ved fødslen, dårligere råmælkskvalitet samt øget risiko for fedtlever og dermed ketose.
Hos malkekøerne vil reduceret foderoptagelse selvfølgelig medføre dårligere produktionsresultater både på kort og lang sigt. Eksempler på følger af reduceret foderoptagelse: Lavere mælkeydelse, stigende celletal, større risiko for komplikationer under opstarten af nykælvere. Problemer med at få køerne drægtige igen.
 

Hvad kan gøres?

Gær- og skimmelsvampe kræver ilt for at vokse. Derfor skal man være omhyggelig ved udtagning af ensilage, så der trænger så lidt ilt som muligt ind i stakken. Det er også en fordel med en god fremdrift i stakken. Hvis man alligevel oplever, at fuldfoderet danner varme, kan man anvende forskellige produkter til at reducere varmedannelse.
 

Nutrimins løsning

Heat Stop Tørsyre er Nutrimins bud på en tørsyre, som er udviklet sammen med D&K gruppen. Heat Stop Tørsyre er baseret på natriumformiat og citronsyre. En kombination af disse produkter har vist sig at have en rigtig god effekt over for de gærsvampe, der findes i ensilagen.
Det anbefalede dosering af Heat Stop Tørsyre er 1 – 2 kg pr. tons fuldfoder. I visse tilfælde kan det dog være nødvendigt at øge doseringen for at sikre en tilfredsstillende holdbarhed af fuldfoderet under mere ekstreme forhold, som for eksempel høje lufttemperaturer kombineret med høj luftfugtighed.
Hvis der blandes til mere end en dag ad gangen, skal man altid være opmærksom på, om der dannes varme i foderet.
For at sikre den bedst mulige effekt kræver det først og fremmest, at man har styr på sine procedurer omkring udtagningen i siloen, så ensilagen ikke allerede har taget varme, inden den kommer i fuldfoderblanderen.
 

Dosering af Heat Stop Tørsyre.

Nutrimin har lavet en mindre test, hvor der er anvendt fire forskellige doseringer af Konserveringsmiddel fordelt i fire spande med fuldfoder.
De fire spande stod opbevaret i 12 °C, og temperaturen i fuldfoderet blev løbende målt hen over 65 timer. 
  • Spand 1: Kontrol
  • Spand 2: fik svarende til 1 kg D&K Cool /tons TMR.
  • Spand 3: fik svarende til 1 kg Heat Stop Tørsyre/tons TMR.
  • Spand 4: fik svarende til 2 kg Heat Stop Tørsyre/tons TMR.
Det fremgår af grafen, at doseringerne i spand 3 og 4 er i stand til at bibeholde temperaturen lav i mindst 48 timer fra tilsætningen under de givne forudsætninger.
 
Der er mange faktorer, der har indflydelse på gærsvampenes udvikling i fuldfoderet.
Nutrimin anbefaler, at man tester sit eget fuldfoder løbende.
Dette kan gøres meget enkelt ved at udtage en spandfuld TMR og måle temperaturen løbende over 24 eller 48 timer efter behov.
Det er altid vigtigt, at foderet er frisk, køligt og appetitligt for at opretholde god ædelyst særligt i varme perioder med dagtemperaturer over 20 °C.
En god tommelfingerregel er, at temperaturen i fuldfoderet max. bør være 5 °C højere end lufttemperaturen efter 20 timer på foderbordet.
 
HeatStop Tørsyre fås i 25 kg sække til en konkurrencedygtig pris. Der kræves ikke HACCP, og det er nemt at anvende. Produktet er godkendt til økologi.
 
Giv mig et kald og hør mere om Heat Stop

Udgivet d. 21. april 2023 af

Lars Frøkjær
Lars Frøkjær
Salgskonsulent, kvæg