NonGMO fodring med produkter fra Nutrimin

Mange bedrifter starter med at konvertere til NonGMO fodring her fra starten af 2021.

Dvs. produkterne fra Nutrimin skal også være produceret i henhold til VLOG standarden.

Alle vores råvarer til kvæg lever op til VLOG standarden. Der kan dog stadig produceres mineralblandinger med label uden påtrykt ”VLOG verified” logo.

Derfor er det vigtigt, at der ved en bestilling bliver gjort opmærksom på, hvis der påbegyndes NonGMO fodring.

Ved bestilling af ”VLOG verified” vare – vil du blive gjort opmærksom på at din vare er produceret i henhold til VLOG standarden på:

  • Label ( VLOG verified logo’et)
  • Ordrebekræftelse
  • Indlægsseddel
  • Faktura

Kravet fra Arla er, at ordrebekræftelse skal foreligge skriftligt, og som minimum skal den gemmes på mail. Derfor vil det ved et eventuelt kontrolbesøg være tilstrækkeligt at kunne finde ordrebekræftelsen frem i mailarkivet. Dertil skal følgeseddel med varerne også underskrives og gemmes i 5 år.

Nutrimin producerer VLOG certificerede mineralblandinger, mens mælkepulver og kalvestruktur som produceres i Holland, lever op til VLOG anerkendt standard (GMP+ Modul MI 105). Dvs. disse produkter er også godkendte.

Det er vigtigt, at alt er på plads, inden aftalen med Arla om levering af NonGMO mælk træder i kraft.

Ring derfor gerne og hør nærmere om, hvordan Nutrimin er forberedt og certificeret til opgaven.

Anders Bisgaard Møller
Faglig chef, kvæg