Nyt ansigt hos Nutrimin: mød Morten
Hej alle
Mit navn er Morten Frantsen, og jeg startede som salgskonsulent hos Nutrimin den 20. august 2025. Jeg har en baggrund som landmand og er uddannet jordbrugsteknolog. De seneste par år har jeg arbejdet som driftsleder i svineproduktionen. Jeg ser frem til at bruge min praktiske erfaring og min lyst til at finde løsninger, der virker i hverdagen, i mit arbejde hos Nutrimin.
Foderoptimering
Her hos Nutrimin har jeg fået mulighed for at arbejde med foderoptimering – et område, jeg er ved at blive introduceret til og allerede er meget nysgerrig på. Det har været en øjenåbner for mig at se, hvor stor en forskel hjemmeblanding kan gøre i forhold til fleksibilitet og præcision i fodringen. Jeg glæder mig til at blive endnu skarpere på de mange muligheder, området rummer, og til at bruge den viden i samarbejdet med landmændene.
Selko
En anden spændende del af mit arbejde handler om Selko-produkterne. Her arbejder vi med en rådgivningstilgang, hvor vi understøtter salget med analyser før og efter indsatsen. Vi tager foderprøver ude hos landmanden, følger op med en rapport og lægger en handlingsplan, der dokumenterer effekten.
Det har været en øjenåbner for mig at få indsigt i, hvor komplekse syreprodukter egentlig er – og at det handler om meget mere end bare at sænke pH. Hvis du er nysgerrig på, om det kunne være noget for din bedrift, tager jeg gerne en uforpligtende snak om mulighederne.
Privat
Til sidst lidt om mig selv:
Uden for arbejdet bruger jeg en del tid i Venstres Ungdom, og når muligheden byder sig, tager jeg gerne med på hyggejagter – helst dem med højt humør og gode røverhistorier. Sport fylder også meget, og mit hjerte banker særligt for De Hvide.
Jeg ser frem til at lære endnu mere – både fagligt og fra mine kollegaer – og ikke mindst til de gode snakke og samarbejder, der venter forude.
Ring endelig på 41750577 for en snak om foder, syre eller sport
Udgivet d. 26. september 2025 af
