Sohold: 100 mio i ekstra indtjening ved optimering af fodring omkring faring

Sohold: 100 mio i ekstra indtjening ved optimering af fodring omkring faring

Bullet Point fra Trine Friis Pedersen og Peter Kappel  Theil´s indlæg “god faring og godt i gang” på årets svinekongres. 

Der er et stort potentiale i at optimere fodringen omkring faring, så faringerne forløber hurtigere og mere ukompliceret. Forsøg har vist at hurtigere faringer bl.a. giver: 

• Færre dødfødte grise 
• Levendefødte der klarer sig bedre 
• Mindre faringshjælp og reduceret forekomst af MMA 

Nedenstående diagrammer viser resultatet af et forsøg hvor man har målt hvor godt søernes energibehov er dækket i et faringsdøgn med henholdsvis 2 og 3 fodringer. Energi blev målt på glukoseniveau i blodet. 

Prikkerne i diagrammerne repræsenterer faringer og viser hvordan de er fordelt over døgnet, flest faringer aften og nat, færrest i dagtimerne. Farven på prikkerne er glukoseniveauet i blodet, målt i forsøget: Grøn indtil 3 timer efter fodring, gul indtil 6 timer efter fodring og herefter kommer søerne i “rød zone” og glukoseniveauet falder markant.   

Søerne kommer i “grøn zone” lige efter faring hvor stivelsen giver hurtig energi, herefter bliver stivelsen “brugt op” og soen skal finde energien i mere tungt fordøjelige kilder og glukoseniveauet falder. 

Kilde: God faring og godt i gang – Trine Friis Pedersen og Peter Kappel Theil

Ovenstående diagram viser et forløb hvor der er 2 fodringer indenfor normal arbejdstid, og det ses tydeligt at søerne energiniveau kommer i “rød zone” om aftenen og om natten hvor en stor andel af faringerne forløber. 

Nedenstående diagram viser et forløb med 3 fodringer fordelt jævnt over døgnet hver 8. time og der er markant forskel på antal søer om kommer i “rød zone”. Med 2 fodringer er det 50% med 3 fodringer flyttes en del til gul og grøn zone, så der kun er 23% der farer med for lavt energiniveau.

Kilde: God faring og godt i gang – Trine Friis Pedersen og Peter Kappel Theil

De fleste steder fodrer man kun i normal arbejdstid, minimum indtil nogle dage efter faring, så man undgår fodring om aftenen og dermed reducerer risikoen for at soen rejser sig under faringen og efterfølgende ligger sig på grisene. Forsøget viser dog at det er en god ide at fodre en gang ekstra for at sikre energiniveauet hos søerne med henblik på at reducere faringslængden og samtidig reducere antal dødfødte. 

Der er flere der er gået i gang med at fodre 3 gange om dagen efter at have hørt resultaterne fra forsøget. Det optimale interval mellem fodringerne er 8 timer, men set fra en praktisk vinkel må det være mest hensigtsmæssigt at fodre søerne ved 20-21 tiden om aftenen. Det giver bedre mulighed for at være til stede, hvis man gerne vil lukke nyfødte grise inde i hjørnerne indtil soen lægger sig igen, eller hvis der fodres manuelt.   

Man kan være tilbøjelig til at springe de søer over som er gået i gang, men det er netop her søerne har brug for fodringen, så de ikke ender i “rød zone”, så hvis man vil have fuld effekt af tiltaget, bør man finde en model der gør at man giver sig tiden til at lukke grisene inde og lader soen rejse sig for at æde hvis hun har lyst. 

Hvis man vil tættere på det optimale tidspunkt at fodre på, kan man undersøge hvornår antal faringer topper, så man kan fodre målrettet inden hovedparten af faringerne går i gang. Det kræver dog en del overvågnings- og registreringsarbejde, for at få et godt billede af det.