Verdens forsyning af vitaminer er ekstremt udfordret

Vi har gennem de seneste måneder set en gradvis reduktion af udbuddet af vitaminer fra specielt Kina. Baggrunden er at kineserne langt om længe er begyndt at bekymre sig om deres miljø og er derfor begyndt at kontrollere fabrikker der forurener meget. Produktion af vitaminer og mikro mineraler er begge nogle der forurener meget, men mindre der investeres i at mindske miljø påvirkningerne. Dette har kineserne hidtil ikke gjort, så den nemmeste måde at mindske forureningen er ved at drosle produktionen ned. Dette mindsker udbuddet og priserne stiger.

Oven i denne gradvise forværring af forsyningssituationen er en af BASF´s fabrikker i Tyskland brændt. Denne fabrik vurderes at have direkte eller indirekte indflydelse på mellem 30-35 % af verdens produktion af A og E vitamin. Hvis ikke situationen var anstrengt i forvejen så er den blevet det efter det sidste uheld.

Det forventes at fabrikken er i normal drift igen i løbet af sommeren 2018, og indtil da vil forsyningen af A og E vitamin være ekstremt presset.

Alle mineralproducenter incl Nutrimin er berørt af situationen. Vi får ikke tilført de mængder af A og E-vitamin vi har købt, og hvad værre er at der er ingen muligheder for at købe yderligere varer i markedet.

Vi er derfor gået i gang med at kontakte vores kunder med henblik på at reducere forbruget af A og E vitamin. Alternativet til ikke at gøre noget et vi formegentlig løber helt tør på et tidspunkt, hvilket vi vurdere vil være katastrofalt.

Niveauerne vi tilstræber tager udgangspunkt i officielle anbefalinger til kvæg og svin.

Indtil videre har vi kun mødt forståelse for den ekstrem situation fra vores kunder, hvilket vi er meget glade for. Ved fælles hjælp håber vi at få enderne til at nå sammen.