Elektrolytter til kalve – hvorfor korrekt sammensætning er afgørende
Diarré hos kalve er ikke kun et væsketab – det er en kompleks syre-base-udfordring. Korrekt rehydrering med elektrolytter er afgørende for at genoprette kalvens fysiologiske balance.
Metabolisk acidose
Diarré hos kalve er en af de mest udbredte udfordringer i kalveopdræt og står for op til 55 % af dødsfald i de første leveuger. Den primære dødsårsag er ikke selve diarréen, men den metaboliske acidose og den efterfølgende dehydrering. Metabolisk acidose, som defineres ved fald i blodets pH, overses ofte, selvom det er en af hovedårsagerne til, at diarrékalve bliver sløve og stopper med at drikke mælk. Derfor er hurtig og korrekt rehydrering med elektrolytter helt afgørende for kalvens overlevelse og trivsel.
Hvorfor elektrolytter?
Ved diarré mister kalven store mængder væske og elektrolytter som natrium, kalium og klorid. Disse elektrolytter er essentielle for:
- Væskebalance – Natrium og kalium regulerer vandoptagelse og kropsvæsker.
- Syre-base-regulering – En høj stærk ion-differens (SID > 60 mEq/L), defineret som Na + K – Cl, forebygger og korrigerer metabolisk acidose.
- Energioptagelse – Laktose fremmer natrium- og vandoptagelse i tarmen og giver energi til kalven.
En effektiv elektrolytopløsning skal derfor ikke kun tilføre væske, men også genskabe den rette elektrolytbalance og korrigere syre-base-forstyrrelser.
Osmolalitet – nøglen til effektiv rehydrering
Osmolalitet angiver koncentrationen af osmotisk aktive partikler i opløsningen (mOsm/kg vand). For kalve bør en oral elektrolytopløsning ligge mellem 250–350 mOsm/kg.
Hvis osmolaliteten er for høj (hypertonisk), trækkes vand fra blodbanen ind i tarmen, hvilket forværrer dehydreringen og kan give osmotisk diarré. Hypertoniske opløsninger reducerer også optagelsen af natrium og vand. Hvis osmolaliteten er for lav, opnås ikke den ønskede rehydreringseffekt. Korrekt osmolalitet er derfor afgørende for, at væsken bevæger sig den rigtige vej – fra tarmen ind i blodet.
Hvorfor ikke for meget natrium?
Natrium er kritisk for vandoptagelsen, men for høje niveauer kan give problemer:
- Risiko for hypernatriæmi – Hvis elektrolytter blandes med mælk uden adgang til rent vand, kan for meget natrium og klorid ophobes i blodet, hvilket kan give neurologiske symptomer og være dødeligt.
- Høj osmolalitet (> 400 mOsm/kg) – For meget natrium og glukose gør opløsningen hypertonisk, hvilket sænker effektiviteten og belaster nyrerne. Ved diarré er nyrefunktionen ofte nedsat, og hypertoniske opløsninger kan føre til koncentreret urin – det modsatte af det ønskede. Desuden trækker hypertoniske opløsninger vand ud af blodet og ind i tarmen, hvilket forværrer diarréen.
Hvad er den ideelle elektrolytsammensætning til kalve?
- Natrium (60–90 mmol/L) – Tabes ved diarré og er vigtigt for væskebalance og syre-base-regulering.
- Kalium (10–30 mmol/L) – Tabes ved diarré og er vigtigt for cellernes funktion.
- Klorid (30–50 mmol/L) – Skal genskabes med forsigtighed, da det sænker SID i elektrolytopløsningen.
- Stærk ion-differens (> 60 mEq/L) – Na + K – Cl, afgørende for opløsningens alkaliserende effekt.
- Glukose (80–120 mmol/L) eller laktose (40–60 mmol/L) – Fremmer natrium- og vandoptagelse og giver energi. Laktose foretrækkes, da det giver mange glukoseenheder ved lavere osmolalitet.
- Alkaliserende stoffer – min. 50 mmol/L (propionat, acetat, citrat eller bicarbonat). Propionat og acetat foretrækkes, da de ikke hæver pH i løben, som bicarbonat gør.
- Osmolalitet (240–350 mOsm/kg) – Må ikke overstige 350 mOsm/kg for effektiv rehydrering og korrektion af acidose.
Osmofit – den sikre og effektive løsning fra Nutrimin
Vi tilbyder Osmofit, en avanceret elektrolytopløsning udviklet til kalve. Osmofit er:
- Hypotonisk – Lav osmolalitet sikrer, at vand og elektrolytter optages i kroppen.
- Balanceret – Indeholder den rette mængde natrium, kalium og klorid for optimal optagelse.
- Let at anvende – Bland 1 pose à 60 g i 2 liter lunkent vand (25–35 °C) og giv mellem mælkefodringer. Må ikke blandes i mælk, da det ændrer SID og øger osmolaliteten.
- Effektiv – Dokumenteret til at stabilisere blodets pH fra dag ét og reducere tab af vand og elektrolytter via afføringen.
Med Osmofit får du en patenteret formel udviklet til kalve, der bidrager til at genoprette væske- og elektrolytbalancen.
Vil du høre mere om elektrolytter eller Osmofit, så kontakt vores kvægteam på vores hovednummer eller direkte her:
Udgivet d. 21. november 2025 af

Lars Frøkjær
Salgskonsulent, kvæg

Anders Bisgaard Møller
Faglig chef, kvæg

Martin E. Olesen
Salgskonsulent, kvæg

Lars Frøkjær
Salgskonsulent, kvæg
