Kontakt os
Gratis afhentning af big bags – nyt fra DLPI
Hos Nutrimin er vi medlem af DLPI – Dansk LandbrugsPlast Indsamling, og vi vil gerne gøre opmærksom på en ny mulighed for håndtering af brugte big bags.
DLPI er i gang med at udvide ordningen for plastindsamling i landbruget. Det betyder, at big bags (og dunke) fremover kan indsamles som en del af en fælles, gratis ordning, der skal gøre det nemmere at leve op til kravene om korrekt affaldshåndtering og genanvendelse.
Afhentning direkte på bedriften
DLPI tilbyder i øjeblikket gratis afhentning af big bags direkte på bedriften, når følgende er opfyldt:
- Minimum 500 kg big bags (ca. 250 stk.)
(I kan gå flere sammen, så længe materialet samles ét sted) - Big bags skal være tømte, rene og korrekt klargjorte
- Materialet skal ligge samlet på fast underlag
- Der skal sendes billeddokumentation inden afhentning
Tilmeldingsfrist: 13. maj
Afhentning: Uge 22, 23 og 24
Afhentning planlægges regionalt og gennemføres, når der er tilstrækkeligt volumen i området.
Bestil afhentning og se de fulde retningslinjer her:
Vær opmærksom på, at kravene skal være opfyldt på afhentningsdagen. Ved forgæves kørsel opkræves et gebyr.
Kommende modtagepladser
Der arbejdes også på etablering af modtagepladser i Midt- og Vestjylland, hvor big bags og tomme dunke kan afleveres uden beregning. Placeringer offentliggøres løbende på DLPI’s hjemmeside.
Interesseret i den langsigtede ordning?
DLPI er i gang med at opbygge en landsdækkende, gratis indsamlingsordning for emballager (big bags og dunke) som led i det udvidede producentansvar.
Som landmand kan du uforpligtende tilkendegive din interesse, så DLPI kan holde dig orienteret om den videre udrulning.
Læs mere og tilkendegiv interesse her:
Har du spørgsmål til ordningen, anbefaler vi, at du kontakter DLPI direkte via deres hjemmeside.
Skriv en besked
Vi vil gerne dele
vores nyeste viden med dig
I vores nyhedsbrev kan du bl.a. læse ugebrevet fra Agrocom og om cases fra det virkelige liv. Derudover holder vi dig opdateret om nye produkter, foderløsninger og dyretrivsel i stalden.
Tilmeld dig her!
