Behov frem for vane

Behov frem for vane – tilsætningsstoffer i sofoder

I løbet af de sidste 10 år har vi oplevet flere og flere meget højtydende søer i de besætninger, vi besøger (20 eller flere levendefødte). Dette har også medført, at vi i nogle besætninger ser øgede udfordringer med f.eks. øget so- og smågrisedødelighed, mælkeydelse og bentøj m.m. – og samtidig en øget udgift til tilsætningsstoffer.

Kan de svare sig?

Det har derfor været fristende at afprøve forskellige tilsætningsstoffer for at se, om disse har kunnet forbedre situationen og over tid hjælpe vores søer. Nogle af disse tilsætningsstoffer har haft den forventede effekt og påvirket bundlinjen positivt, mens andre ikke har kunnet svare sig at bruge.

Systematik og opfølgning

Her er det vigtigt løbende at evaluere, om man får tilstrækkeligt respons af de tilsatte additiver. Det er derfor blevet en fast del af vores opfølgning:

• At evaluere foderstrategi
• At vurdere omfanget og brugen af tilsætningsstoffer
• At justere foderrecepter i forhold til de ønskede produktionsmål

Benchmarking med omtanke

Det kan i den sammenhæng være til god inspiration af benchmarke med andre besætninger. Målet med benchmarking er IKKE at alle skal nå lavest mulig udgift pr dyr, men at man bruger det, der er nødvendigt, og giver den bedste bundlinje.

Nedenstående tabel viser en benchmarking af 4 forskellige besætninger. Her kan man se omkostningen ved tilsætningsstoffer målt pr. årsso – og i den første besætning også totalt pr. år.

Tabellen er ikke en fuld liste over mulige tilsætningsstoffer, men viser blot dem, der er i spil i disse 4 besætninger.

Merudgift pr. årsso

I praksis bruger nogle besætninger stort set ingen tilsætningsstoffer ud over normerne og kan vise topresultater stort set uden brug af ekstra tilsætningsstoffer, mens andre har måttet acceptere en merudgift på op til 200-300 kr. pr. årsso pga. udfordringer. Det kan være toksiner i foderet, sygdom i besætningen m.m.

Hverken mere eller mindre

Den spændende opgave for os, sammen med jer, jeres dyrlæge og rådgivere er så at afdække, om der er fodertekniske problemer, dårlige råvarer, forkert brug af foderkurver og fodertider, for lidt fibre i foderet eller andre forhold, som bør rettes op i, i stedet for at bruge nogle af tilsætningsstofferne. Mantraet må være – Dyrene skal have det, der er nødvendigt – hverken mere eller mindre.

Bundlinje i den forkerte retning

100 kr. brugt unødvendigt på tilsætningsstoffer pr. årsso – eller for den sags skyld andre omkostninger – bliver bare til alt for mange penge over tid, især lige nu, hvor der er lavkonjunktur i svineproduktionen. Sparet er ikke altid tjent. Men omkostninger, der påvirker bundlinjen i den forkerte retning, giver ingen mening

Færre uden at miste produktivitet

Vi har fået nye besætninger ind, hvor der har været udgifter til tilsætningsstoffer på 400-500 kr., hvor vi over et års tid har kunnet halvere udgiften til ekstra tilsætningsstoffer. Når det er sagt, har vi også haft andre, hvor det har været nødvendigt at bruge flere penge på tilsætningsstoffer for at komme i mål.

Faldgrube

En anden fælde er, at nogle har tilsat yderligere tilsætningsstoffer direkte på ejendommene uden at være opmærksomme på, at disse allerede har været tilsat via mineralerne. Det kan koste rigtig mange penge. Det skal vi hjælpe hinanden med at undgå. Mangelfuld kommunikation er en faldgrube.

Også relevant for små- og slagtegrise

Samme gennemgang af tilsætningsstoffer er relevant for såvel små- og slagtegrise. Her er det dog lidt sværere at benchmarke, da man samtidig skal korrigere for forbruget af hver enkelt blanding. Men det er mindst lige så spændende en opgave.

Slå på tråden og lad os sammen tjekke for mulige bessparelser i din besætning