Sow Cooler Konceptet

Det er altid bedre at forebygge end at behandle – og det gælder i høj grad også varmestress hos søer. Med Sow Cooler-konceptet får du en effektiv metode til at forebygge varmestress og begrænse de skadelige konsekvenser for både sundhed og produktivitet.

Tidlig indsats – forebyg varmestress

Varmestress kan have store konsekvenser for grisenes trivsel og produktion, men med en målrettet indsats kan vi reducere risikoen betydeligt:

  • Skab et bedre staldmiljø: Flyt og håndter dyrene på de tidspunkter, hvor temperaturen er lavest – typisk tidligt om morgenen eller sent på aftenen. Det mindsker varmebelastningen markant.

  • Fokus på ventilation og nedkøling: Sørg for god luftudskiftning og overvej supplerende nedkøling, som fx overbrusning eller koldt vand i gulvvarmesystemet. Tjek og rengør ventilationssystemet jævnligt – det sikrer både effektiv køling og lavere energiforbrug.

  • Sørg for tilstrækkeligt drikkevand: Når temperaturen stiger, øges vandbehovet markant. Sørg for, at grisene altid har adgang til rent, koldt vand, da de drikker mere i varme perioder. Utilstrækkelig vandforsyning og dårlig vandkvalitet kan forværre varmestress og føre til bakterieproblemer.

  • Justér fodringen: Giv størstedelen af foderet i de kølige perioder af døgnet og sammensæt foderet, så det er mere koncentreret. Det reducerer den interne varmeproduktion og fremmer fordøjelsen.

  • Supplér med relevante tilsætningsstoffer: Tilskud som betainhydrochlorid hjælper med at opretholde væskebalance og understøtte stofskiftet. Derudover kan antioxidanter, C-vitamin og probiotika bidrage til grisens modstandskraft under varme forhold – alt sammen en del af Sow Cooler-konceptet.

Nutrimins løsning på varme stalde

Overvarme stalde har en negativ virkning på soens energiomsætning, foderoptagelse, mælkeproduktion og kroppens elektrolytbalance. NutriMix Sow Cooler Konceptet tildelt via dit mineral bidrager til et stabilt stofskifte og en normal væskebalance.

Effektiv Varmestressforebyggelse

Med NutriMix Sow Cooler Konceptet kan du sikre, at dine søer har de bedste betingelser for at modstå effekterne af de varme stalde. Konceptet bidrager til at opretholde en sund væskebalance og stabilt stofskifte, hvilket er essentielt for dyrenes sundhed og produktivitet, især i varme perioder.

Tag fat i os – vi er klar til en snak

Vil du høre mere om, hvordan Sow Cooler-konceptet kan styrke din besætning i varme perioder? Så kontakt os – vi står klar til at rådgive dig om forebyggelse af varmestress og hvordan du bedst sikrer en stabil og sund produktion, selv når sommeren presser på.

Udgivet d. 04. april 2025 af

Thomas Eriksen
Thomas Lund Eriksen
Markedschef, svin