En kvart million kroner
Hos Nutrimin jagter vi fodereffektivitet. Der er nemlig bundlinje i fodereffektivitet. Den største udgift i produktionen af en gris er foderet. Dette uanset om det er 7 kilo grisen, 30 kilo grisen eller slagtesvinet, vi taler om.
Hos Nutrimin er alt over 2,6 FEsv/kg tilvækst hos slagtesvinene udtryk for at potentialet hos grisene ikke bliver udnyttet. Går vi fra 2,8 FEsv/kg til 2,6 FEsv/kg, sparer vi 16 FEsv/svin. Eller med tidens foderpriser 20-25 kr. pr. gris. En kvart million, hvis der f.eks. produceres 10.000 slagtesvin årligt.
Hos Nutrimin er alt over 1,75 FEsv/kg tilvækst hos smågrisene udtryk for at potentialet hos smågrisene ikke bliver udnyttet. Går vi fra 1,95 FEsv/kg til 1,75 FEsv/kg sparer vi 4-5 FEsv/gris. Eller med dagens foderpriser 8 – 10 kr. gris. Igen en kvart million, hvis der f.eks. produceres 30.000 smågrise årligt.
Hos søerne er foderspild og yo-yo søer typiske udfordringer. Vi ser foderforbrug fra 1250 FEso/so/år helt op til 1650 FEso/so/år. Lidt afhængigt af hvordan foderbruget er gjort op. Kan vi reducere foderforbruget hos søerne fra f.eks. 1450 FEso/so/år til 1300 FEso/so/år, sparer vi 150 FEso/so. Eller med gennemsnitlige foderpriser ca. 250 kr. pr. so. Igen en kvart million kroner, hvis vi f.eks. har 1000 søer.
Lad os jagte fodereffektiviten sammen. Slå på tråden og få en snak om fodereffektiviteten i din besætning. Lad os sammen studere din P-rapport og aftal eventuelt et besøg.