Erfaringer fra praksis: kalvesundhed og fedtfodring
Kig forbi vores stand og få en faglig snak om kalve, fodring og brugen af fedt som et metanreducerende tiltag.
Osmofit til kalve med diarré
Når kalven får diarré, er det ofte ikke selve diarréen, der er den største udfordring. Problemet opstår, når kalven efterfølgende bliver dehydreret og får syreforgiftning (acidose).
Ved diarré mister kalven store mængder væske samt de vigtige elektrolytter natrium, kalium og klorid. Derfor anbefaler Nutrimin Osmofit som en stærk og effektiv elektrolytblanding til at understøtte kalven gennem sygdomsforløbet.
Osmofit er sammensat efter kalvens behov for:
- Natrium
- Kalium
- Klorid
- Syre-baseregulering via propionat og acetat
- Hurtig energi fra glukose og laktose
Det siger kunderne om Osmofit:
- Praktiske portionsbreve på 60 g til 2 liter vand
- God smag og god drikkelyst
- Tydelig og hurtig effekt
Osmofit leveres i æsker med 10 breve eller i kasser med 12 æsker.
Olus Elan Fat – mættet fedt tilsat lecithin
Fodring med fedt er også i 2027 en interessant mulighed som alternativ til de 80 dages fodring med Bovaer. Selvom der ikke længere gives tilskud til anvendelse af 48 g fedtsyrer pr. kg tørstof, er fedt fortsat et relevant alternativ i mange besætninger.
Nutrimin arbejder med Olus Elan Fat, som er baseret på C16-fedt/stearinsyre. Produktet adskiller sig fra andre fedtkilder på markedet ved at være tilsat lecithin.
Lecithinen er indarbejdet i fedtet og coatet i et granulat, som passerer vommen uden at blive nedbrudt. Først i tyndtarmen bliver næringsstofferne tilgængelige for koen.
Lecithin er kendt for at understøtte fedtomsætningen, men anvendelsen i foder til malkekøer er stadig relativt ny.
Siden lanceringen i januar 2026 er Olus Elan Fat blevet afprøvet i en række besætninger, hvor tilbagemeldingerne har været positive. For yderligere at dokumentere effekten samarbejder Nutrimin nu med Finn Strudsholm fra Kvægviden om at identificere målbare effekter af C16-fedt tilsat lecithin.
Fokus er blandt andet på:
- Udviklingen i de novo-fedtsyrer i mælk på Mælkeproduktionsopgørelsen
- Fedtomsætningen hos køerne
- Analyse af fedtindholdet i gødningsprøver
De første resultater tyder på et lavere fedtindhold i gødningen efter overgang til Elan Fat, hvilket kan indikere en bedre udnyttelse af fedtet. Nutrimin fortsætter derfor arbejdet med at dokumentere effekten af skiftet fra traditionelt C16-fedt til Elan Fat med lecithin.
Samtidig igangsættes nye forsøg med Elan Fat i relation til kravet om 48 g fedtsyrer pr. kg tørstof ved anvendelse af fedt som metanreducerende fodringsstrategi.
Kom forbi Nutrimins stand på DH Årsmøde og hør mere om resultaterne.
Udgivet d. 18. september 2026 af

Anders Bisgaard Møller
Faglig chef, kvæg
Her på Bakkegården bruger vi Osmofit, fordi det er velsmagende, har god virkning og er nemt at dosere.
– Bakkegården