Få mest muligt ud af høst 2026

Med de nuværende grisepriser er der ikke plads til unødige omkostninger i foderet. Det handler ikke om at spare for enhver pris – men om at få mest muligt ud af de råvarer, du betaler for.

Fej ind – der hvor det giver mening

Vi begynder nu at have et godt billede af høst 2026, og generelt ser vi mere protein i kornet. Det giver mulighed for at reducere mængden af sojaskrå.
Når sojaen reduceres, skal aminosyreprofilen følge med. Derfor skal mineralblandingen tilpasses med de nødvendige syntetiske aminosyrer. På den måde udnytter du proteinet i eget korn og kan samtidig holde den ønskede balance i foderet.
Det er også et godt tidspunkt at se på de øvrige tilsætningsstoffer. Brug dem, der giver værdi i din besætning – og se kritisk på resten.

Det tørre korn skal også gennem sigten

Høst 2026 er mange steder kommet i hus med lave vandprocenter. Det tørre korn kan opføre sig anderledes i kværnen, og det betyder, at sidste års sold ikke nødvendigvis giver den samme formalingsgrad i år.

Find Bygholm-sigte nr 2 frem og tag en prøve.

Dyregruppe Under 1 mm 1-2 mm Over 2 mm
Smågrise og slagtegrise 60 % 40 % 0 %
Søer og polte 50 % 35 % 15 %

Ligger prøven ikke, hvor den skal, så se på soldstørrelsen. Det giver ingen mening at spare på eventuelle ekstra tilsætningsstoffer, hvis formalingen samtidig koster på foderudnyttelsen.

Få hver foderkrone til at arbejde

Når økonomien er presset, skal vi være endnu skarpere på de inputs, vi bruger. Ikke nødvendigvis færre – men de rigtige og i den rigtige mængde.

Tag fat i din Nutrimin-konsulent.
Vi hjælper med at optimere udnyttelsen af høst 2026, så du får mest muligt ud af korn, soja, aminosyrer, mineraler og tilsætningsstoffer.

Udgivet d. 25. september 2026 af

Morten Frantsen
Morten Frantsen
Salgkonsulent, gris