Fra debat til drift: Hele haler er blevet en del af hverdagen
For få år siden var hele haler primært noget, der blev diskuteret på møder, i faglige fora og i den politiske debat. I dag er situationen en anden. Flere og flere svineproducenter skal forholde sig til, hvordan de lykkes med hele haler i praksis.
Interessen for dyrevelfærd er stigende, og hele haler er blevet et af de områder, der får stor opmærksomhed. Samtidig arbejder branchen målrettet på at øge antallet af grise, der når frem til slagteriet med halen i behold. Ambitionerne er høje, og nye målsætninger og kompensationsordninger skal være med til at understøtte udviklingen.
For producenterne betyder det, at hele haler ikke længere er et projekt for de få. Det er blevet en del af hverdagen i dansk svineproduktion. Spørgsmålet er, hvordan man får det til at fungere i praksis.
Virkeligheden afgøres ude i stien
Selvom måltal, ordninger og politiske ambitioner fylder meget i debatten, afgøres resultatet fortsat ude i stalden.
For grisen er det ikke branchemål eller kompensationsordninger, der gør forskellen. Det er de daglige forhold i besætningen.
Klima, belægning, sundhed, adgang til vand, beskæftigelsesmaterialer og den daglige opmærksomhed på grisene er alle forhold, som kan påvirke risikoen for uro og halebid. Derfor kræver arbejdet med hele haler fokus på mange forskellige områder samtidig.
Det er sjældent én ting, der vælter læsset
Når der opstår udfordringer, er der sjældent én enkelt årsag.
Det er summen af flere mindre forhold, som tilsammen påvirker grisene. Et mindre udsving i klimaet, variationer i vandforsyningen eller ændringer i fodringen kan hver især være med til at skabe uro i flokken. Hele haler kræver et stærkt fokus på detaljerne hele vejen rundt.
Foderet skal fungere i praksis
Et af de områder, der kræver ekstra opmærksomhed, er fodringen.
Det handler ikke kun om at sammensætte en god foderplan. Det handler også om at sikre, at grisene faktisk modtager det foder, der er planlagt.
Ved både våd- og tørfodring kan der opstå forhold, som påvirker foderets kvalitet eller næringsstofindhold. Eksempelvis kan fejlfermentering ved vådfodring ændre foderets sammensætning, mens andre udfordringer i fodringsprocessen kan betyde, at grisene ikke får de næringsstoffor, der er behov for.
Når målet er at producere grise med hele haler, kan selv små variationer få større betydning, end man umiddelbart forventer.
Hele haler kræver et helhedssyn
Debatten om hele haler kommer næppe til at fylde mindre i de kommende år. Men uanset hvilke mål der sættes, og hvilke ordninger der etableres, afhænger resultaterne fortsat af det daglige arbejde i besætningen.
Hos Nutrimin hjælper vi løbende producenter med at gennemgå fodringsstrategier og fejlfinde på både våd- og tørfodringsanlæg. Når hele haler bliver en stadig større del af hverdagen, er det vigtigt, at alle brikker i produktionen spiller sammen.
Kontakt os, hvis du ønsker sparring om fodring, fodringsanlæg eller arbejdet med hele haler i din besætning.
Udgivet d. 02. oktober 2026 af
