Fællesbesøg med dyrlæge – en fordel for alle
Som leverandør af mineraler besøger vi mange besætninger og ser mange grise. Det giver os et godt indblik i, hvordan det går hos de landmænd, vi hjælper med foderoptimering. Når vi kombinerer vores besøg med dyrlægens, bliver samarbejdet endnu stærkere, og vi oplever gang på gang, at 2+2 kan give 5.
Hygiejne, smitteforebyggelse, vaccinationer og behandlinger
Foder er en vigtig brik i produktionen, men det er ikke alt. Ofte fungerer foderet fint, så længe vi følger Nutrimins standarder. Men grisene, systemet og den daglige drift spiller en afgørende rolle for resultaterne. Det samme gælder for sundheden, hvor dyrlægen har mange knapper at skrue på – hygiejne, smitteforebyggelse, vaccinationer og behandlinger.
Når grisene trives
Den bedste løsning opstår, når vi samarbejder. Måske giver det mening at vaccinere bredt, men kun hvis foderet tilpasses, så grisene kan udnytte deres fulde potentiale. Omvendt er der ingen grund til at optimere foderet, hvis grisene ikke trives sundhedsmæssigt.
Lavt hængende frugter
Et fællesbesøg med din dyrlæge og os, som leverandør af foderrådgivning, mineraler og blanderecepter, giver os mulighed for at finde de lavthængende frugter og at løfte din produktion og bundlinje.
Ring og aftal et fællesbesøg – vejen til endnu bedre resultater!
Udgivet d. 28. februar 2025 af
