Grise trives bedst ved egen mor

Den gode start

De første timer efter en faring kan være altafgørende for grisenes trivsel gennem diegivningsperioden og derefter. En korrekt kuldudjævning fra start gør det nemmere for grisenes mælkeoptag samt pasningen af dem i det hele taget.

Hver gang en gris flyttes, udsættes den for stress, som går ud over dens mælkeoptag. Når en gris flyttes, kan der gå mellem 3-8 timer, før den optager mælk ved den nye so. Derfor er det vigtigt, at man ved kuldudjævning fjerner de grise, der bedst kan klare at blive flyttet. Det er disse grise, der skal anvendes til en ammeso. Dog er det også vigtigt at få sorteret de mindste grise fra i et kuld, da de har langt større overlevelsesmuligheder hos en mindsteamme. De helt små har svært ved at kæmpe sig til en plads ved yveret fra de større grise, og man oplever også, at grise samlet ved en mindsteamme opnår større tilvækst ved denne løsning end ved at blive ved deres egen mor.

Undgå smittespredning

De første døgn efter faring er rangordenen ved pattegrisene endnu ikke etableret. Derfor kan man flytte grise fra et hold til et andet uden at forstyrre denne rangorden. Det er dog vigtigt at bytte grisene mindst muligt, da de som hovedregel trives bedst ved egen mor. Ved at lade grisene blive ved egen mor, undgår man også at sprede smitte mellem stierne, da man kun fjerner de store grise, som skal sættes til ammesoen samt de små grise, der skal sættes til en mindsteamme. På den måde bliver det kun grisene ved ammesøerne og mindsteammerne, der oplever en risiko for smitte og derved ikke de øvrige kuld.

Ensartede grise i et hold er ikke altid løsningen

For mange producenter ser det bedst ud, når man i farestalden har fået jævnet ud, således at alle grisene i et kuld har samme størrelse. Udfordringen med dette er dog, at det kræver mange flyt mellem holdene. Her udsættes grisene både for en ny so samt nye kuldsøskende. Fordelen med kuld, hvor grisene er lige store, er, at kampen om en patte er lige stor for alle samtidig med, at det kan være lettere for en medarbejder at opdage en utrivelig gris. Til gengæld opleves pattekampene længere, hvor man med de mere uensartede hold vil opleve en hurtigere afklaring på disse kampe. Dette skyldes, at grisene i holdet både kender stien og soen fra fødslen, og derfor hurtigere vil opnå stabilitet ved yveret. 

Den rette råmælkstildeling

Grise er født uden antistoffer i blodet, og derfor er råmælk livsnødvendigt for at kunne beskytte dem imod besætningens sygdomme. Herudover bidrager det også til at kunne danne energi til varme og bevægelse for grisen. Ved korrekt kuldudjævning er det derfor vigtigt at sikre sig, at grisen har fået den rette mængde råmælk inden flytning. Hvis dette er sikret, er det ikke væsentligt for grisens overlevelse, om den er tilsat en ny so, eller om den bliver hos sin egen mor.
En god hovedregel for at tjekke, om en gris har optaget nok råmælk, er, om navlestrengen er tør hele vejen op.

Tabel 1 – Indhold i henholdsvis råmælk og somælk.  (SEGES svineproduktion, 2017)

I tabel 1 vises hvor højt et indhold der er af bl.a. antistof og energi i råmælk kontra somælk på dag 7. Dette indikerer vigtigheden af, at grisene kommer til yveret hurtigst muligt efter faring uden for mange forhindringer.

Grise trives bedst ved egen mor, MEN… kend dine søer

Selvom det normalt er bedst at lade grisene blive ved deres egen mor, er der dog undtagelser fra dette. Har man en syg so, er det bedst at tildele hende store grise, som kan holde yveret i gang. Samtidig har man også søer i besætningen, der vil egne sig godt til små grise, hvis de har et mere tilgængeligt yver, og derfor med fordel kan benyttes som mindsteammere. Døjer man med diarré hos pattegrisene ved gyltehold, er det ikke den optimale løsning at lade grisene blive ved egen mor. Her kan man i stedet bytte alle grisene fra gylten ud med grise fra en so lige efter faring og herved gives gyltegrisene råmælk fra soen, som indeholder flere antistoffer mod besætningens sygdomme end gyltenes. På den måde kan man nedbringe diarréforekomst ved sine gyltehold.

3 vigtigste pointer

  • Kend dine søer
  • Flest grise ved egen mor
  • Den rette råmælkstildeling.
Marie Hede Wagner
Praktikant hos Nutrimin, Jordbrugsteknolog på Erhvervsakademi Aarhus