Koralalgekalk – forbedret benstyrke og gode følgevirkninger
I besætninger, som allerede ligger meget fornuftigt effektivitetsmæssigt, vil man gerne have en løsning på at blive løftet yderligere. Ofte falder samtalen på at hæve drægtighedsprocenten og forbedre benstyrken hos søerne. Særligt efter 2013 med løse søer i drægtighedsperioden har flere besætninger oplevet at søernes ben ikke er stærke nok.
Sådan opnår du forbedret benstyrke
Fosfortildeling er et middel til at styrke benene. Det kan dog give nogle miljømæssige problemer at ligge for højt, og det er derfor ikke løsningen på den lange bane.
Nutrimin har, i to besætninger med ca. 1000 søer i hver, testet en meget letoptagelig calcium kilde, som vi normalt bruger til de mindste grise i farestald og klimastald.
Tilbagemeldingerne fra besætningerne viser, at det har givet nogle stærkere ben og dødeligheden ved søerne ligger på mellem 5-10%. Besætningen på 5% kommer fra et niveau på over 10%.
Forbedret reproduktion en bivirkning
Med hensyn til reproduktionen er der kommet stabilitet med færre omløbere og ugeholdene er dermed blevet mere ens. Der er også en tendens til, at der er kommet flere fødte grise, dog er perioden på 6 måneder for kort til, at konkludere noget der.
Hvad koster det så? Det har en omkostning på 15-20 kr/årrso.
Hvis du ønsker at høre mere om mulighederne hos dig og din besætning, så kontakt Thomas eller Torben P.