Ny fodringssæson står for døren
Alt i alt er der meget at tage stilling til rent fodringsmæssigt i den kommende tid. Kontakt gerne din kontaktperson hos Nutrimin i god tid inden ny leverance, så I sammen kan vende eventuelle ændringer i foderet.
Dårlig kvalitet
Mange af vores kunder er nu begyndt at købe korn til svineproduktionen eller ser bunden af deres kornsiloer. I år har der været massive problemer med toksiner i kornet, hvorfor mange oplever ’støj’ i produktionen, selvom der bruges toksinbindere i foderet. Her er der ikke mere at gøre, og vi kan kun vente på at tage det nye korn i brug og håbe, at kvaliteten vender tilbage til normal.
Succes i andre lande
Vi går samtidig den varme tid i møde. Det er derfor nu, man skal modvirke varmestress hos søerne, da det påvirker deres ydeevne og kan øge dødeligheden. Vi anbefaler at tilsætte betain, C-vitamin og evt. probiotika (gaspustere) for at modvirke de kedelige konsekvenserne af varme stalde. Tiltag vi har brugt hos vores eksportkunder i ”de varme lande” gennem flere år, men som også begynder at vinde indpas i danske stalde.
Modvirke friskkornsforgiftning
Snart skal vi også forberede os på brugen af nyt korn, hvilket traditionelt betyder tilsætning af ekstra E-vitamin eller antioxidant for at modvirke friskkornsforgiftning. Igen i år er antioxidant et økonomisk godt alternativ til E-vitamin.
Alt i alt er der meget at tage stilling til rent fodringsmæssigt i den kommende tid.
Kontakt gerne din kontaktperson hos Nutrimin i god tid inden ny leverance, så I sammen kan vende eventuelle ændringer i foderet.
Udgivet d. 17. maj 2024 af
