VELKOMMEN HOS NUTRIMIN PÅ NUTRIFAIR:

Noget i sol, måne og stjerner tyder på, at foråret 2019 ikke nødvendigvis bliver verdens nemmeste. Vi kunne få behov for at holde humøret oppe hos hinanden. Kom og få en snak om, hvordan vi sammen holder skruen i vandet. Vi står klar med en kop kaffe, en småkage og en håndfuld flæskesvær.

Hos Nutrimin er vi udmærket klar over, at det er grisen, koen og kalven, der betaler hele gildet. Går det skidt for vores svine- og mælkeproducenter, går det skidt for Nutrimin. Så naturligvis lægger vi os i selen for, at Nutrimins kunder skal have en bæredygtig forretning.

Kom og lad os tage en snak om, hvordan Nutrimin som nærværende og uhøjtidelig partner kan tage et medansvar for din forretning. Makkerskabet med kunderne er fundamental for Nutrimin. Vores interesse i din succes er oprigtig og loyal.

Og lad os få en faglig nørdet snak. Nutrimins erfaring og knowhow er anerkendt blandt Nutrimin-kunder. Vi er fagligt stærke. Kundskab er en af Nutrimins vigtigste værdier. I et professionelt samarbejde finder vi de innovative løsninger, som får dit produktionssystem til at give den bedst mulige bundlinje.

Kom også og få en snak om trends i markedet. For Nutrimin er købmandskabet en kerneværdi. Vi følger markedet tæt og deler gerne vores viden om markedstrends med vores kunder. Nutrimins priser afspejler markedet, er gennemskuelige og fair.

Lad os med afsæt i dine produktionsresultater og din bundlinje aftale et besøg eller tid til en snak.

Velkommen hos Nutrimin på Nutrifair. 🙂