Pas ekstra godt på kalvene i koldt vejr
– særligt når diarré udfordrer energioptaget
Vinterperioden stiller store krav til kalvenes energibalance. Når temperaturen falder, stiger kalvens behov for varmeproduktion betydeligt. Det gør de yngste dyr – og især diarréramte kalve – ekstra sårbare.
Hvorfor er kulde en særlig risiko?
Kalve bruger en meget stor del af deres energi på at holde kroppens temperatur stabil i kolde perioder. Når temperaturen kommer under kalvens såkaldte nedre kritiske temperatur, øges energibehovet markant for at undgå nedkøling.
Hvis en kalv samtidig har diarré, forværres situationen yderligere.
Diarré = nedsat energi- og næringsstofoptag
Kalve med diarré:
- Har nedsat evne til at optage energi og næringsstoffer fra mælken.
- Taber væske og elektrolytter hurtigere, end de kan erstatte det.
- Får ofte et lavere energiindtag, fordi de drikker mindre.
- Skal samtidig bruge mere energi for at holde sig varme i frostperioder.
Det skaber en farlig kombination: ekstra energibehov + lavere energioptag = høj risiko for afkøling, svækkelse og tilbagefald.
Tegn du skal reagere hurtigt på
- Træghed eller langsomme reaktioner
- Kolde ører og ben
- Lavt mælkeforbrug
- Vådt, mat eller krøllet hårlag
- Synlige tegn på diarré
Hvad kan du gøre i kolde perioder?
- Sørg for tilstrækkelig energi
- Kontroller at mælken er 40–42° C i skålen, når den udfodres
- Overvej et højere indhold af tørstof (op til 15%) i den færdige mælkeerstatning. Se blandetabel her
- Overvej et ekstra måltid pr. dag til svækkede eller små kalve
- Støt diarréramte kalve med elektrolytter mellem måltiderne (ikke erstatning for mælk)
- Optimer opstaldningsmiljøet
- Et godt lag tør strøelse (dybstrøelse foretrækkes)
- Læ, vindafskærmning og trækfrie bokse
- Brug dækken til små, diarréramte eller svækkede kalve
- Hold styr på hygiejnen
- Skift strøelse oftere
- Rengør sutteflasker og automater grundigt
- Minimer smittespredning mellem bokse
Vores anbefaling
Hold et ekstra vågent øje med kalvene i kolde perioder – især dem med diarré. De har begrænset evne til at optage energi, og derfor kan selv korte kuldeperioder udgøre en reel risiko. Hurtig reaktion gør en markant forskel for både trivsel og tilvækst.
Giv os et kald til en snak om dine kalve
Produktinformation
Mælkeerstatning
Vi anbefaler at anvende Supreme S60/23 skummetmælksbaseret mælkeerstatning med højt energiindhold. Yderligere oplysninger kan ses her
Elektrolytter til kalve.
Sprayfo Osmofit er en elektrolyt, som er udviklet specielt til kalve. Et brev á 60 gram i to liter lunkent vand passer til en tildeling. Yderligere oplysninger kan ses her
AgroVit PeP Elektrolyt i 15 kg sække er en elektrolyt, som anvendes både til kalve og grise. Dosering: 160 g til 5 liter vand. Yderligere oplysninger kan ses her
Udgivet d. 13. februar 2026 af

Lars Frøkjær
Salgskonsulent, kvæg

Anders Bisgaard Møller
Faglig chef, kvæg

Martin E. Olesen
Salgskonsulent, kvæg

Lars Frøkjær
Salgskonsulent, kvæg
