Sodødeligheden på Troelstruplund under 10% i 2024
Kære Karl Aage
Godt nytår til dig og dine.
Og tak for snakken. Tankevækkende at udfordringerne med de uens polte på Troelstruplund blev fixet blot ved at give dem noget mere soja (protein/aminosyrer). Så må vi jo forsøge at leve med, at vores søer så havner i den lidt tungere ende nu.
Men er det så en holdbar løsning? Holder vores tunge søer længe nok, og når de til slagteriet? Vi er vel stadig enige om, at målet er at bringe sodødeligheden på Troelstruplund under 10% i 2024?
Målet med at hæve foderstyrken og samtidig sænke protein/aminosyreniveauet tidligt i poltenes liv (før 100 kg) var jo ønsket om mere spæk ved løbning. Og samtidig ønsket om mindre dyr med en maksimum daglig tilvækst på 900 gram. Lettere og mere holdbare dyr var snakken med dyrlægen vel?
Det lykkedes jo godt nok. Men så blev jeres polte uens og synkronisering besværlig (operationen lykkedes men patienten døde). Øv!
Fakta er som altid nok, at der er mere end én måde at lave regnestykket på.
Jeg ved ikke, om det giver mening at skæve til fjerkræsektoren, hvor vækst og fodereffektivitet har stået øverst på dagsordenen i avlen noget længere end hos os grisefolk.
I fjerkræsektoren giver de forældredyrene et godt startfoder frem til 8 uger. Herefter får kyllingerne et ”tyndt” foder (lav i protein), og de fodres restriktivt frem til de er kønsmodne ved 16-18 ugers alderen. Hos fjerkræfolket er det således, som jeg har forstået det, i væsentlig grad risikoen for kannibalisme, der sætter grænsen nedad for den restriktive fodring. I alle tilfælde begrænses tilvæksten hos forældregenerationen konsekvent via fodringen.
En betragtning kunne måske også være at se på bundlinjen i ”grise pr so-liv” i forhold til bundlinjen i ”grise pr årsso”. I Holland får søerne færre ”grise pr årsso” end i Danmark. Til gengæld får de hollandske søer flere ”grise pr so-liv”. Dette gælder såmænd også de danske gener i Holland. Når gennemsnitlig 16,5% af vores søer i Danmark IKKE når til slagteriet, så kunne dette fokus måske godt give mening.
Eller helt modsat – skal vi måske overveje at slagte vores søer lidt yngre? Med gode priser på sokød kunne det måske godt give mening at regne på en lidt højere udskiftningsprocent. Når vi får mellem 60 og 90 kroner i ekstra dækningsbidrag pr årsso for hver procent færre søer vi sender til DAKA, så skal vi måske IKKE holde alt for længe på en lidt skrøbelig so.
Med fælles fokus, skal vi nok få bragt sosødeligheden på Troelstruplund under 10% i 2024.
Vi snakkes ved
De bedste nytårshilsener
Anders
Ovenstående nytårshilsen er et eksempel (autofiktion 😉) på dialogen og makkerskabet med en god kunde, som har sat sig et klart mål for sine søer i 2024. Med fælles fokus (dyrlæge, rådgiver og folkene omkring dyrene) gør vi sammen en forskel.
Slå på tråden og lad os tage en snak om svagheder, styrker, trusler og muligheder i dit system.
Udgivet d. 26. januar 2024 af
