Sol over Hobro Dyrskue

Det osede af dyrskue, landbrug og byfest, og det trak folk til i hobetal til Hobro Dyrskue i pinsen. Et udtryk for, at dansk landbrug er de skuldre, vi alle står på, om vi er blevet på landet eller bor i byen. Derfor var det også i den grad opløftende at se den yngre generation tage stafetten og sætte sig i førersædet for årets dyrskue i Hobro.

Nutrimin havde en stand omgivet af smukke dyr, store maskiner og madvogne. Kvægteamet havde fornøjelsen af mange besøgende på standen, og det blev til gode snakke om mineralblandinger til malkekøer, goldkøer og guldkalve.

Nutrimin vil gerne takke alle, der kiggede forbi. Vi tror på dialogens vej og bliver beriget af mangfoldigheden i dansk landbrug.

Du er altid velkommen til at kontakte kvægteamet i Nutrimin for en uforpligtende snak og et tilbud.

Anine
Anine Dorthea Jakobsen
Salgskonsulent, kvæg