Testfodring gav boost i råmælksudbytte

Tilstrækkelig mængde råmælk af god kvalitet kan være en udfordring. Tilskud af vombeskyttet methionin til goldkøerne i CloseUp-perioden gav betydeligt mere råmælk.

Farmtest med tildeling af beskyttet methionin

I sommeren 2024 testede Nutrimin vombeskyttet methionin i fem besætninger i et større projekt i samarbejde med BioChem og med Finn Strudsholm som ekstern konsulent. I fire besætninger blev der givet vombeskyttet methionin først i laktationen. Resultaterne herfra er beskrevet i et tidligere nyhedsbrev (læs det her).

I den femte besætning, med 830 Holstein-køer hos Jørgen Mathisen, blev der tildelt 22,5 gram vombeskyttet methionin pr. ko dagligt i CloseUp-perioden. Kælvekvierne fik ikke tilskud.

Mængde og kvalitet af råmælken

Resultaterne fremgår af figur 1 nedenfor. Mængden af råmælk (colostrum yield) hos 2. kalvs-køer steg med ca. 10 %, mens ældre køer havde en merydelse på 50 %. Indholdet af immunglobuliner (IgG) blev naturligvis fortyndet ved den højere ydelse, men samlet set steg produktionen af IgG. Det fremgår også af figur 1, at Brix-værdierne havde en tilfredsstillende værdi ved den højere ydelse.

Hos 2. kalvs-køerne steg mælkeydelsen i de første 100 dage efter kælvning, mens den var uændret hos de ældre køer.

Data for råmælk og mælkeydelse for alle køer fra 5 til 100 dage efter kælvning (DIM)

Figur 1: Mængde og kvalitet af den første udmalkning efter kælvning samt mælkeydelsen i de første 100 dage efter kælvning. Forsøgsholdet blev tildelt 22,5 gram vombeskyttet methionin pr. dag i CloseUp-perioden.

Goldmineral fra Nutrimin med vombeskyttet methionin

Vi har som følge af ovenstående test lanceret en ny goldmineral. Den hedder BoviFlex CloseUp Meth Chol. Ved den anbefalede dosering tildeler den netop 22,5 gram methionin pr. ko dagligt. Den er velegnet til forsuring, da den indeholder ammoniumchlorid, som giver en lav CAB-værdi. Som navnet antyder, indeholder mineralblandingen også cholinchlorid, hvilket understøtter fedtomsætningen i leveren med det formål at hjælpe koen godt i gang efter kælvning.

Kontakt Nutrimins kvægteam for spørgsmål og yderligere information.

Udgivet d. 4. juli 2025 af

Erling Mikkelsen
Erling Mikkelsen
Produktkonsulent, kvæg