Alletiders AgroNord
Det var en fornøjelse at deltage på AgroNord. Der var mange besøgende med interesse og spørgelyst på Nutrimins stand. Omdrejningspunktet var gårdblandinger tilpasset de enkelte besætninger, hvor lanceringen af LactiBute skabte stor interesse.
LactiBute er et patenteret vombeskyttet præbiotikum, som medvirker til en sund tarm med en højere ydelse til følge. Det virker i tyktarmen ved at fremme dannelsen af smørsyre, og det er en kilde til de gode bakterier. Køerne får en sundere tarm, udnytter foderet bedre og yder dermed mere – endda med den samme mængde fedt og protein i mælken. LactiBute har også sin plads i den overordnede strategi, der går på sundere køer, længere levetid, højere livsydelse og en bedre udnyttelse af foderet.
Anders Bisgaard Møller, faglig chef i Nutrimins kvæg-team, har allerede inkluderet ca. 500 køer i et forsøg, hvor LactiBute er tilført gårdblandingen i en dosis af 16 gram pr. ko pr. dag. Studiet har til formål at se på effekten i forhold til fordøjelse og mælkeydelse. Kvæg-teamet er også i gang med tilbudsgivning og indgåelse af kontrakter på gårdblandinger indeholdende LactiBute.
Ønsker du et bud på en gårdmineral tilpasset din besætning, står vi klar til at lytte, komme på staldbesøg og forholde os til din foderplan. Du skal bare ringe til Kvæg-teamet i Nutrimin. 🙂
Anders Bisgaard Møller
Faglig chef, kvæg
Udgivet d. 1. april 2022