Bekæmp Varmestress og Optimér Mineraler – Fokus fra Agro Nord 2024

Agro Nord 2024

Nutrimin var igen i år med på Agro Nord i Aars, der blev afholdt onsdag den 6. marts. Tak til alle jer, der besøgte os på vores stand. Rigtig mange interesserede besøgende var med til at gøre det til en god dag. Mødet med jer var en god erfaringsudveksling, der gik begge veje.

Nutrimins stand på Agro Nord 2024

Koen kan ikke li´ varm mad

Når sommeren kommer med de høje temperaturer og lidt hen på sommeren den høje luftfugtighed, er det en udfordring at undgå varmedannelse i fuldfoderet. Selv en moderat stigning i temperaturen i koens foder gør, at den æder mindre. Samtidig påvirker det koens immunforsvar negativt. Det giver risiko for varmestress.

Ved den malkende ko betyder det fald i mælkeydelsen, der kan give en øget frekvens af yverbetændelse og forhøjet celletal i mælken. Reproduktionen er noget af det første, der påvirkes negativt.

Hos goldkøerne vil den lavere foderoptagelse kunne resultere i dårligere råmælkskvalitet og større udfordringer for koen, når den skal starte op efter kælvning.

Heat Stop

Eksplosiv vækst af bakterier og gærsvampe er årsagen til, at foderet varmer, når det bliver iltet. Denne vækst forbruger megen energi, og det er fortrinsvis den letfordøjelige del af foderet, bl.a. sukker, der forbruges, hvorved foderets energiindhold falder.

Heat Stop Tørsyre, der er baseret på bl.a. natriumformiat og citronsyre, har vist sig at være yderst effektiv til at holde foderets temperatur nede. I 2023 havde vi et stort salg af Heat Stop Tørsyre, og tilbagemeldingerne har været utrolig positive. 1 kg Heat Stop Tørsyre pr. ton fuldfoder har kunnet forhindre varmedannelse i foderet. Skulle man støde på en ensilage, der er særlig slem til at tage varme på foderbordet, kan mængden øges til f.eks. 2 kg pr. ton fuldfoder.

Heat Stop Tørsyre fås i 25 kg sække. Der kræves ikke HACCP, og det er nemt at anvende. Er godkendt til økologi.
Læs mere om Heat Stop her

Mineraler

På Agro Nord blev der talt en hel del om mineraler. Mange var meget interesserede i at høre om den nye generation af mineraler, som Nutrimin anvender, hvor der er fokus på produkter, der ikke skader vommens mikroorganismer og har en høj biotilgængelighed. Her viser IntelliBond mineralerne unikke resultater i praksis ligesom i international publicerede forsøg, hvor en bedre fordøjelse af cellevæggene giver sig udslag i højere mælkeydelse og bedre antioxidant beskyttelse af cellerne.

Skulle du være en af dem, der ikke får leveret mineraler fra os, så er vi naturligvis altid klar med en beregning, hvor vi tager udgangspunkt i din fodring og giver et fagligt bud på, hvad der med fordel kunne ændres i din mineraltildeling.

Udgivet d. 08. marts 2024 af

Erling Mikkelsen
Erling Mikkelsen
Produktkonsulent, kvæg