Reduceret smittetryk fra so til pattegris

Nærheden mellem so og pattegris kræver en helstøbt tilgang til reduktion af smittetryk

Undersøgelser viser, at en sund so har en direkte indflydelse på den tidlige sundhed hos vores pattegrise. Det betyder, at vi skal tage hensyn til, hvordan soens sundhed og præstation påvirker hendes afkoms sundhed og præstation.

Mindsket smittetryk i farestien

Forskning udført af Trouw Nutrition har påvist, hvordan forekomsten af visse bakterier kan påvirke produktionsresultater i farestalden. Bakterier som Clostridium perfringens og Escherichia coli er meget udbredte og kan forårsage diarré hos vores pattegrise. Det er derfor vigtigt at finde måder at forebygge infektionerne fra disse bakterier hos vores søer for således at mindske smittetrykket i farestien.

En sund mikrobiel balance hos søerne

Organiske syrer og fedtsyrer har vist sig at have antimikrobielle egenskaber i mave-tarmkanalen, hvilket kan hjælpe med at holde bakterier under kontrol. En blanding af disse syrer har vist sig at være effektiv til at reducere niveauerne af Clostridium perfringens og E. coli hos søer, hvilket bidrager til at holde en sund mikrobiel balance hos søerne og således risikoen for infektion hos deres afkom.

En undersøgelse på en stor svinefarm i Australien har vist, at tilskud af disse syrer til søer under drægtighed og laktation resulterede i en markant reduktion af Clostridium perfringens og E. coli hos pattegrisene (se figur 1).

Figur 1 :

Indflydelse af foderbehandling på logaritmisk mikrobielt antal i soens fæces i uge 2 af laktationen.

Svingende kvalitet af høst 2023

I en mere praktisk sammenhæng er det ikke overraskende, at vores erfaringer med at tilføje disse syrer til foderet til diegivende søer også har en positiv effekt i Danmark. Især efter den udfordrende høst i 2023 har vi set en stigning i antallet af Enterobakterier, der skaber problemer i staldene, ikke kun i farestalden for nyfødte grise, men også i klimastalden.

Hvis du oplever lignende udfordringer i din produktion, er du velkommen til at kontakte os for en snak om vores specialdesignede organiske og fede syrer.

Udgivet d. 01. marts 2024 af

Palle Hemmingsen
Special konsulent, svin