Vi får en varm maj 2024 – undgå varmestress: En guide til effektive tiltag
Har vi flere varme perioder i vores stalde end tidligere? Og hvad kan der så gøres for at imødekomme denne udfordring? Fakta er at varme stalde er en udfordring for vores grise, og at varmestress kan håndteres strategisk. Med rettidig omhu kan vi minimere de negative konsekvenser fra varmestress.
Hvad er varmestress?
Når staldtemperaturen stiger over grises komfortzone, typisk på omkring 16-18 grader, begynder varmestress at påvirke deres trivsel negativt. Grise har ikke effektive måder at regulere deres kropstemperatur på, og dette kan resultere i en række problemer, herunder reduceret foderoptag, ændret adfærd og øget dødelighed. Langtidsprognosen siger vi i 2024 vil få en varm maj.
Rettidig omhu – hvordan håndterer vi varmestress?
Vi kan imødegå varmestress hos vores grise og beskytte deres velbefindende og produktivitet ved hjælp af disse strategier:
- Optimering af staldmiljøet: Flyt og håndter dyrene i de køligere timer af dagen, for at minimere belastningen af varmen på dyrene.
- Nedkøling og ventilation: Sørg for en ordentlig luftcirkulation og overvej brugen af overbrusning eller koldt vand i gulvvarmesystemet for at afkøle dyrene under varme perioder. Rengør og kontroller ventilationssystemet regelmæssigt. Vi skal sikre optimal luftgennemstrømning og temperaturreguleringen fungerer. Og det sparer energi.
- Korrekt vandforsyning: Varmt vejr øger behovet for vand. Det er helt afgørende at sikre, at grise har adgang til rigeligt med koldt, rent drikkevand. Vores grise drikker mere vand i varme perioder. Og en dårlig vandkvalitet medfører bakterievækst og yderligere stress for dyrene.
- Foderstrategier: Koncentrer foderet og tilpas fodringsplanen, så større portioner gives i de køligere timer på dagen. Dette kan hjælpe med at reducere varmeproduktionen i kroppen og sikre optimal fordøjelse.
- Fodertilsætninger: Brug af kosttilskud som Betain Hydroclorid kan bidrage til at regulere væskebalancen og stofskiftet hos grise under varmestress. Andre tilskud som antioxidanter, C-vitamin og probiotika kan også gøre en forskel (Sow Cooler Konceptet).
Med omhyggeligt management kan vi således gøre en forskel for vores grises trivsel og produktivitet. Ved at implementere ovenstående tiltag kan vi minimere virkningerne af varmestress og opretholde en sund og stabil produktion, selv under ekstreme vejrforhold.
Stabilitet og produktivitet Sow Cooler Konceptet
Hos Nutrimin og Trouw Nutrition arbejder vi konstant på at udvikle løsninger og dele viden for at hjælpe vores kunder med at håndtere udfordringer og optimere deres produktion. Sidste år kom vi ud med Sow Cooler Konceptet til imødegåelse af varmestress hos vores søer. En succeshistorie blev det til. Flere har valgt at bibeholde konceptet hen over vinteren også. Vi har fået stabilitet og produktivitet med Sow Cooler Konceptet. Også i mere tempererede måneder af året.
Forebyggelse er nøglen
Forebyggelse er altid bedre end helbredelse, og det samme gælder for varmestress hos vores søer. Ved at integrere Sow Cooler Konceptet kan vi proaktivt håndtere varmestress og minimere dens negative virkninger på dyrenes sundhed og produktivitet. Vi kan bidrage til en mere stabil og bæredygtig svineproduktion. Også hen de over varme måneder. Forebyggelse er nøglen.
Slå på tråden
Er du interesseret i at høre mere om Sow Cooler Konceptet, diskutere varmeforebyggende tiltag eller noget helt tredje? Så ring til os i dag, og lad os tage en snak om, hvordan vi sammen kan optimere din drift og sikre en sund og stabil svineproduktion, uanset udsigten til en varm sommer.
Udgivet d. 15. marts 2024 af