Fire udfodringer kan være problematiske

3 eller 4 gange fodringer i farestalden kan være en for storopgave for vådfoderanlægget

I efteråret 2017 kom der meget fokus på, at soen skulle sikres energi til at fare. Forsøg har vist, at antallet af dødfødte hænger sammen med, hvor godt soen er dækket ind med energi. Det fik mange til at gå over til at fodre 3 og 4 gange i farestalden; det kan imidlertid give udfordringer, hvis man har vådfoder.

Teknisk svært at udfodre små mængder

For alle vådfodersystemer gælder, at det er teknisk svært at udfodre en lille dagsration delt i 4 portioner. Hvis man vil udfodre f.eks. 2,5 FE/dag, skal der udfodres 1,8-1,9 l pr. fodring, og det kan mange systemer have svært ved at håndtere.

Det er derfor en god idé at kontrolveje udfodringssteder flere steder i en afdeling for at få et billede af, om anlægget fodrer rigtigt. Indstil foderstyrken til f.eks. 2,5 FE; sæt en spand eller bind en sæk under udløbet og kontrolvej prøven. Hæld prøverne i en klar beholder og lad dem bundfælde sig; mål efter nogen tid den bundfældede del, som skal være tilnærmelsesvis ens fra alle udfodringssteder.

Store restmængder udfordrer foderkvaliteten

I ikke restløse systemer skal man være opmærksom på, at man øger restmængden pr. fodring kraftigt, hvis man øger antallet af fodringer. Det er især slemt i systemer med stor rørdimension på 63 mm, hvor der står 2,55 l suppe pr. m.

I de ikke restløse systemer med 63 mm rør kan man forvente restmængder op til:

40% ved 2 fodringer
50% ved 3 fodringer
60% ved 4 fodringer

Jo højere restmængder man har, desto sværere bliver det at styre kvaliteten af foderet. Den store restmængde har negativ betydning for smag og friskhed af foderet. Er der ikke styr på fermenteringen i restsuppen, udvikles der nedbrydningsprodukter som f.eks. organiske syrer, og man risikerer at miste en stor andel næringsstoffer. Er man uheldig, kan foderet blive direkte skadeligt for grisene.

Ph i suppen skal tjekkes jævnligt, og den skal ligge mellem 4,5 og 5. Vær især opmærksom, hvis der skiftes til en foderstrategi, hvor restmængden pr. fodring øges.

Når man har med ikke restløse systemer at gøre, indregnes pr. automatik et fermenteringstab på aminosyrerne i foderet for at kompensere for et muligt fermenteringstab, men det er baseret på en restmængde på 25%; så opererer man med store restmængder på op imod 60%, skal man, som nævnt, være meget opmærksom på Ph i fodersuppen.

2018.06.01