Vi gør vores bedste for at sikre kunderne den bedste betjening

Hos Nutrimin gør vi altid vores bedste for at sikre kunderne den bedste betjening.

Lige fra kundens bestilling af varer gennem ordrekontoret til produktionen og sidst, men ikke mindst, ved leveringen ude hos den enkelte landmand, er det vigtigt at holde styr på detaljerne i en ordreproducerende virksomhed som Nutrimin.

Her en beretning fra en af vores flerårige kunder Erling Rasmussen, der bor på den sydligste spids af Langeland med familien og en besætning med 700 søer, der årligt producerer 22500 smågrise.

“Vognmanden kontakter mig ved 5.30-tiden,” fortæller Erling. “Han vil være hos mig i løbet af 15 min. Jeg er ude med marksprøjten og kan derfor ikke være fysisk til stede, men jeg forklarer chaufføren, hvor mineralerne skal stå, og hvor mine returpaller befinder sig.

Da jeg igen er tilbage på ejendommen og vil følge op på mineralleverancen, konstaterer jeg til min store tilfredshed, at alt er som aftalt og i skønneste orden. De ubrugte mineraler fra sidste leverance er sågar placeret forrest i rækken, så de kan bruges fra den rigtige ende (den ældste først). Ovenstående er absolut ingen selvfølge, men sådan er det hver gang, jeg køber en leverance hos Nutrimin. Det er kundeservice.”

Billeder fra Erling:

Den bedste betjening

Fremadrettet har Nutrimin endvidere fokus på en forenkling af bestillingsproceduren.

Det nyeste tiltag er en online bestilling af varer direkte fra en kundeportal på vores hjemmeside www.nutrimin.dk, hvor man samtidig kan se restmængder på kontrakter og rammeordrer. Tiltaget er under afprøvning, og de foreløbige tests ser lovende ud.

Har kunden ændringer eller udfordringer i produktionen, der kræver ny optimering af et koncentrat, har vi produktkonsulenter, der efterfølgende bearbejder optimeringen efter kundens specifikationer og ønsker.

Ligeledes kan der søges gode råd og vejledninger hos vores salgskonsulenter, som har fingeren på pulsen og ved, hvad der rører sig med deres indgående kendskab til de enkelte produktionsformer.

Billede af LM hos Nutrimin:

LM transport

Søren Thomsen
Salgskonsulent, svin