Grisenes behov for vitaminer
Foredrag 13
Oplægsholder:
Vitaminer i foderet er vigtige for grisenes vækst, foderudnyttelse, sundhed, reproduktion og kødkvalitet. Grisene skal have de rigtige vitaminer, da vi i Danmark arbejder på at udfase medicinsk zink ved fravænning, og på samme tid skal antibiotikaforbruget ned. Vi skal via foderet booste grisens immunforsvar, så vi har en stærkere gris fra fravænning til slagtning.
Pattegrisenes A og E vitamin bestemmes af sofoderets vitaminindhold.
De danske anbefalinger:
A vitamin er godt for celledeling, reproduktionen og immunforsvaret. Langt de fleste fodermidler indeholder IKKE A vitamin, og det skal derfor tilsættes.
D vitamin har betydning for: Kalciumomsætning (knoglestyrke), reproduktionen og immunforsvaret, og det skal ligeledes tilsættes foderet, da det ikke findes i de fodermidler, som vi bruger til grisene.
E vitamin: Sikrer en hurtig og let faring, da det påvirker dannelsen af prostaglandin og oxytocin. De sikrer en høj overførsel til de nyfødte grise via råmælken, og det garanterer, at pattegrisene har en høj E vitamin-status ved fravænning.
Folinsyre og B12: Folinsyre er altid i underskud i grundfoderet og skal derfor tilsættes, så søerne har den rette mængde. Både folinsyre og B12 har betydning for den tidlige fase af reproduktionen. B12 findes stor set kun i fiskemel og skal også tilsættes foderet. Det har betydning for dannelsen af de røde blodlegemer.
De kritiske perioder for grisene er ved faring, hvor de får antistoffer, vitaminer og antioxidanter med råmælken. Ved fravænning er det vigtigt, at de har et højt antioxidantniveau og et stærkt immunforsvar, så grisene er klar til livet i klimastalden.
OVN-konceptet (Optimun Vitamin Nutrition)
SEGES svineproduktion har lavet forsøg med OVN-konceptet, hvor smågrisene får andre doseringer af vitaminer end normen siger, som det fremgår af billedet herunder:
Resultater fra OVN-forsøget:
Ved at for- eller tredoble vitamintildelingen til fravænningsgrisene (i forhold til den danske norm) kan man øge grisenes vækst. Det er ikke nødvendigt af øge A vitamintildelingen, da for høj A vitamintildeling kan påvirke D og E vitamin negativt.
Spændende foredrag om vitaminer, som kan findes på SEGES hjemmeside, foredrag 13.