Hold fodringen så simpel som muligt!

Det er Lars Oddershedes budskab angående so- og smågrisefodring i farestalden.

Smågrisene har i de seneste år fået tildelt jernfoder og ikke injiceret jern. Desuden har Lars siden sommeren 2017 købt et startfoder med 20% mælk, der indeholder mange proteinkilder og varmebehandlet korn fra Nutrimin. Smågrisene får ingen mælk i farestierne udover den i foderet. Det drejer sig om hurtigst muligt at træne den lille mave med stivelsesfoder, da maven er fuldt udviklet på 25 levedage.

Sofoderet var almindeligt sammensat indtil sommeren 2017, men gennem en periode, hvor fiskemelet var billigt (kr. 9,65/kg), begyndte Lars at bruge 4% i sofoderet. I løbet af et halvt år steg antallet af egen fravænning med 1 ekstra styk, og fravænningsvægten steg med 0,5 kg. Den ekstra udgift til fiskemel i sofoderet svarede til kr. 4,00 pr. fravænnet gris. Da fiskemelet steg i pris i sommeren 2018, erstattede Lars 2% fiskemel med Nutrimins agemix til kr. 4,02.

Det har ikke ændret tallene, som stadig stiger. Kagemixet er nu blevet brugt i et halvt år, og det skal der foreløbigt ikke ændres på.

Søerne malker godt, og smågrisene har et foderoptag på omkring 0,6 kg pr. gris i farestalden. Det betyder, at besætningen ligger blandt de 25% bedste besætninger i DB-tjek. Der bruges lidt ekstra startfoder til de mindste fravænnede grise i klimastalden. Det skaber grundlag for en nemmere overgang til næste foder.

_________________________________________________________________________________________________________________

Torben Poulsen
Salgskonsulent, svin
  • +45 60 25 97 28

  • tp@nutrimin.dk