Har du mistanke til dit korn?

Et udfordrende varmt og vådt år at opbevare korn:

Efter en af de mest våde høster i mands minde, og dernæst et efterår og en vinter med kun lunt og fugtigt vejr, kan mange snakke med om, hvor svært det er at gøre og holde korn lagerfast. Varmt og fugtigt korn er ikke lagerfast. Hvis temperaturen i siloen eller bunken stiger, så skal der gøres noget aktivt. Modsat gør det kun ondt værre at belufte kornet i lunt og fugtigt vejr. Vi står med et valg mellem pest og kolera, og hermed følger risikoen for, at der dannes mug- og skimmelsvampe i kornet. Således vil vi i et år som i år, alt andet lige, opleve mere muggent korn end i et gennemsnitsår.

Kilde: Jens Johnsen Høj, Agrotech

Hvis temperaturen i kornet f.eks. er 11 grader varmt, skal kornet tørres ned til 14-15 % vand for at være lagerfast.

Hold øje med symptomer

Svin er den husdyr-art, der er mest følsom overfor de hyppigst forekommende fusarium-toksiner, heriblandt DON og ZEA. Fusarium-svampe dannes typisk før høst. Nedenstående viser mulige symptomer på fusarium-forgiftninger.

A: Ikke-kønsmodne dyr,

B: Kønsmodne dyr.

Læs mere her

Hold øje med dit korn:

Det er oplagt løbende at kontrollere temperatur og fugtighed i det korn, der tages ind til mølleriet og blanderen. Lugter det, som det skal, og ser det ud som forventet? Eller er det måske ligefrem levende af mider og biller? Er du i tvivl, skal du overveje at analysere for indhold af toksiner, når

  • der, som i år, har været et høstår, hvor der måske har været fusarium-angreb i kornet,
  • der er besætningsproblemer, som kan skyldes toksiner,
  • du bare ønsker at kende kornets kvalitet, inden det fodres op.

Det du spiser – er du selv:

De fleste af os har oplevet, at der er en pose mel, havregryn eller sågar cornflakes, der er blevet levende af mider, biller eller deslige. Vi har i samme ombæring ikke været i tvivl om, at det skulle smides ud, og skabet skulle gøres rent og desinficeres. Vi har også alle oplevet mug eller svampevækst på leverpostejen, osten, marmeladen eller madresten fra dagen før i forgårs. Det er også røget i skraldespanden.

Vi spiser ikke fordærvede fødevarer. Dels smager det ikke godt. Dels har vi også en forventning om, at vi bliver dårlige, hvis vi gør det. Så kan vi da efterfølgende godt diskutere sidste salgsdato, og hvornår en fødevare er fordærvet (der er vi så ikke altid helt enige hjemme hos os). Men vi spiser ikke fordærvede fødevarer, og vi tilbereder ikke mad af fordærvede råvarer. Dette er uanset, om det drejer sig om mider, biller, mug eller anden form for vækst eller råddenskab.

Pointen er, at vi skal have nøjagtig den samme tilgang til de råvarer og færdigvarer, vi fodrer til vores dyr, som det spiser selv. Har vi ikke selv lyst til at smage på det, vi fodrer til vores dyr, så skal vi lade være med at udfodre det til dem.

Har du mistanke til dit korn?

Måske er stokerfyret en bedre løsning end udfodring til dyrene. Og hvis vi ikke er helt sikre på kvaliteten af vores korn, så er det måske ikke lige søerne og smågrisene, vi skal teste det af på. En toksin-analyse er godt givet ud, og i alle tilfælde er den en billig forsikring.

Ring og få en snak om håndtering af toksiner.

Anders Hedegaard
Faglig chef