Høsten i hus og hvad så?

Ny høst, nye afgrøder, nyt indhold.

Alle hjemmeblandere kender det. Det sidste læs er kørt ind, og batterierne er efterhånden lidt flade efter en masse lange arbejdsdage. Man har mest af alt brug for en ferie eller nogle dage, hvor man skal lave så lidt som muligt. Men så har man lige nogle løse ender, som man har skubbet foran sig hele høsten, og som bare skal laves inden såning for alvor begynder.

Dette er nok scenariet i dag på de fleste landbrug. Det er også meget forståeligt, at man har brug for at restituere sig selv efter en lang række lange arbejdsdage.

Men husk nu dyrene! Vi er som dyrepassere ansvarlige for dyrenes velbefindende, og skal vi nå topresultater i vores besætninger, er det vigtigt, at vores maskiner er velsmurte og i topform. Mon ikke vi alle kender, at resultaterne i stalden tager et lille dyk omkring høsttid, fordi fokus har været mere i marken end hos dyrene i en måneds tid. Vi kender jo også problematikken med løbeafdelingen i efterårsmånederne.

Men for dyrene og for bundlinjen er det vigtigt at bibeholde fokus. Der er mange penge i rettidig omhu, når man laver et foderskift, som det jo er i forbindelse med ny høst. Man kan have valgt at tage hestebønner, havre eller hybridvinterbyg ind i sit sædskifte, eller det kan være så simpelt, at mængdeforholdet i byg/hvede er ændret.

Godt så, men hvad skal vi så gøre?

Vi skal:

  • Kende vores råvarer og kvaliteten af dem, samt sikre kvaliteten. Så simpelt er det. Vi skal få det gjort så hurtigt som overhovedet muligt for dyrenes ve og vel og for, at de kan yde det ypperste, som det forlanges af dem i dag.
  • Udtage repræsentative prøver af korn og andre råvarer for at kende næringsindholdet i det og optimere foderet ud fra disse.
  • Vælge en analysestrategi ud fra muligheder på gården. Der kan vælges analyser, der måler meget nøjagtigt, eller mere simple analyser, hvor man måler oftere.
  • Sikre os, at kornet er lagerfast og få det kølet ned.
  • Være opmærksom på, at næringsindhold i kornet falder i løbet af vinter og forår og agere på det, evt. tage prøver igen.
  • Sørge for, at renligheden er i top, dette både i siloer, mølle, foderstrenge og -kasser samt vådfoderkar.
  • Søge hjælp hos dyrlæger eller konsulenter. Reagere rettidigt, ikke slå det hen ved problemer.
  • Udtage prøver for diverse bakterier, svampe og gærceller. Hvis du kender din udfordring, så kan du løse den rigtigt.

Hvilken analyse skal jeg vælge?

Der er som udgangspunkt tre analyser at vælge imellem: Nit, Nir og kemisk analyse.

Nit er den hurtige, der tages på foderstoffen, og som sagtens kan bruges. Den kan ofte fås uden beregning hos den lokale foderstof.

Nir tages typisk på et laboratorie, og svaret fås efter et par dage. Den koster typisk kun 3-400 kr. afhængig af, hvad der skal analyseres for.

Kemisk analyse tages på laboratorie og er mere præcis. Den koster fra 500 kr. og opefter afhængig af, hvad der skal analysere for. Der kan her måles et ret præcist indhold af bl.a. fosfor, hvilket har stor indflydelse på den færdige foderpris.

Slå på tråden. Så finder vi i fællesskab den bedste analysestrategi for netop din bedrift.

Anders R
Anders Rasmussen
Salgskonsulent, svin