Hvem er vi?

Mange kender efterhånden Nutrimins historie, men vi bliver af og til spurgt ind til, hvem vi egentlig er? – Os der sidder bag skærmen, i den anden ende af røret eller kommer ud og besøger jer i staldene.

50 ansatte

Hos Nutrimin er vi delt op i forskellige afdelinger som tilsammen udgør ét stort team!

Vi er i alt 50 ansatte. Heraf arbejder de 21 i produktionen, som kører i døgndrift alle ugens dage over tre skiftehold.

De resterende arbejder på kontoret fordelt over forskellige afdelinger: administrationen, ordregruppen, optimeringsafdelingen, sælgerstaben, herunder eksport, og naturligvis de ”øverstkommanderende”.

Faglærte landmænd

Sælgerstaben består af 14 ambitiøse, faglærte landmænd, som hver især har egen praktisk erfaring inden for hhv. svine- eller kvægsektoren.

Samler vi blot tre fra sælgerstaben, har vi allerede her tilsammen over 100 års erfaring inden for landbrug og svineproduktion, hvor størstedelen af hele sælgerstaben i sin tid desuden har haft egen bedrift.

Flere input giver de bedste løsninger

Vi sparrer i høj grad med hinanden i dagligdagen, så vi på den måde finder frem til de mest optimale løsninger tilpasset kundens individuelle behov.

Nørder

Faglig dygtighed, oprigtig interesse og ærlig snak er nøgleordene.

Vi går alle op i vores arbejde, og vi elsker at sidde og nørde med optimeringer og finde holdbare løsninger på de udfordringer, vi og vores kunder møder.

Nutrimin

Nutrimins budskaber

Hav en dejlig dag, vi glæder os til at høre fra dig 😊

Cecilie Willumsen Boel
Produktkonsulent