Hvor meget fosfor er der i DIT korn?

Høsten er i gang, men hvordan er kornets tilstand?

Fosforindholdet i årets korn er ligesom rå-protein svingende.

I takt med at flere og flere kornanalyser dumper ind, kan vi hos Nutrimin tydeligt se tendensen til et lavere fosforniveau.

Vi anbefaler klart, at du får lavet en udvidet prøve af dit korn, så der ikke er tvivl om indholdet af fosfor.

Der tegner sig et klart billede af, at niveauet af fosfor er lavet, hvis indholdet af rå-protein i kornet er lavt.

Får man ikke lavet en udvidet prøve af kornet, eller bruger man standardtal fra VPS, så er det vores anbefaling, at man holder ekstra godt øje med følgende mulige symptomer i stalden:

  1. Tendens til ømme ben, især ved søer og slagtesvin (viser sig ved stiv kejtet gang)
  2. Søer eller slagtesvin, som pludselig sætter sig på “røven” og ikke vil rejse sig

Det er især blandinger, som indeholder store mængder hvede, der udgør størst risiko for store udsving på fosforindholdet.

Uanset hvor langt du er med at få optimeret dine foderblandinger til nyt korn, så tag snakken med din mineralkonsulent.

Her hos Nutrimin har vi fingeren på pulsen og er klar til at råde og vejlede omkring sammensætningen af foderblandinger, som passer bedst til netop din produktion.

Kristine G. Bastrup
Salgskonsulent, svin