Kan ”førstedøgns-vejehold” i farestalden reducere pattegrisedødelighed?
Manglende indtag af råmælk er den vigtigste årsag til pattegrisedødelighed de første dage efter fødslen.
Hvor skal vi lægge kræfterne?
Med det nuværende gunstige bytteforhold mellem flæsk og foder stiger værdien af den sidste gris markant. Indsatsen for at holde liv i den sidste gris bliver i øjeblikket alt andet lige rigtig godt betalt. Men hvor er det, vi skal lægge vores kræfter? Og hvordan måler vi, om den ekstra indsats giver det forventede udbytte?
Jo større tilvækst indenfor det første døgn, desto lavere dødelighed
En fransk undersøgelse (H. Quiesnel, N. Devilliers, 2012) i 10 højproduktive franske besætninger har vist, at de besætninger, der opnår mere end en 50 gram vægtforøgelse pr. gris det første døgn, også er de besætninger, der opnår en pattegrisedødelighed under 10%. Jo større tilvækst indenfor det første døgn, desto lavere dødelighed. Undersøgelsen viste også, at en tilvækst på 50 gram pr. gris det første døgn kræver en optagelse på 200 g råmælk pr. pattegris det første døgn.
Tidlig optagelse af råmælk – helt afgørende
Under faring og de første timer efter faring er der uafbrudt adgang til råmælk hos soen. Efterfølgende er der ifølge undersøgelsen mælkenedlægning hos soen cyklisk hvert 20. minut. Fri og sikker adgang til yveret omkring og lige efter faring er således helt altafgørende for optagelsen af råmælk.
Management for optagelse af råmælk
Faringsmiljøet er helt afgørende. Undersøgelsen siger, at temperaturen omkring pattegrisene skal ligge lige omkring 30 grader (i hulen sigter vi lidt højere). Alt andet koster i tilvækst. I den franske undersøgelse var der kun styr på temperaturen i 3 ud af 10 besætninger.
Splitmalkning er en oplagt mulighed, men den er arbejdskrævende og skal udføres efter bogen. Den bør også udføres tidlig morgen og igen om aftenen. Rigtig udført splitmalkning giver øget tilvækst og dermed lavere dødelighed; modsat reducerer en uheldig udført kuldudjævning optagelsen af råmælk, måske især af den første koncentrerede råmælk fra soen. Grise, der flyttes før de har fået råmælk hos deres egen mor, får måske slet ikke adgang til den koncentrerede råmælk, hvorfra de får antistoffer og energi. Ved for sen kuldudjævning vil de små grise ofte skulle kæmpe om en plads ved yveret, hvilket vil reducere tilvæksten for disse. Timing er som altid helt afgørende.
Fokus på de mindste
Stor fødselsvægt giver måske logisk nok stor tilvækst det første døgn. Modsat giver en lav fødselsvægt også en lav tilvækst. Uheldigvis er det også grisene med lav fødselsvægt, som har de mindste energireserver og dermed også det største behov for tilstrækkelig råmælk. Der findes forskellige pastaprodukter indeholdende kolostrum på markedet, som kan bruges som starthjælp til de mindste. Med det nuværende gunstige bytteforhold mellem foder og flæsk kan en sådan ofte noget dyr og arbejdskrævende løsning godt være en overvejelse værd. Specielt når management for optagelsen af råmælk ikke slår til.
Negativ påvirkning af immunisering
Kuldstørrelse og placering i fødselsrækkefølgen viste i denne undersøgelse ingen sammenhæng i forhold til første døgns tilvækst. Til gengæld viste blodprøver, at immuniseringen var negativt påvirket af lav fødselsvægt og store kuld. Risikoen for en utilstrækkelig førstedøgnstilvækst er dog stadig cirka 3 gange så stor som risikoen for en utilstrækkelig immunisering. Så fokus skal være på tilvækst det første døgn.
Førstedøgnstilvækst (WG24) er en relevant indikator
Kan ”førstedøgns-vejehold” i farestalden reducere pattegrisedødelighed? Nej, men alligevel kan førstedøgnstilvæksten give et billede af hvor besætningen befinder sig i forhold til en nødvendig optagelse af råmælk. Samtidigt kan en rutinemæssig registrering af førstedøgnstilvæksten (vejehold) give et fingerpeg om hvorvidt de tiltag, der søsættes, giver den forventede effekt.
Har du lyst til en snak om dine grise, så giv os et kald. 🙂
