Kend dine råvarer på få minutter
og undgå spild af protein og penge
Protein- og vandindhold kan variere betydeligt mellem leverancer af korn, og det samme gælder sojaskråen. Selvom sojaen f.eks. er købt med en deklaration på 45,7 % råprotein, vil der være forskelle mellem partier. Og gennemsnitsanalyser på korn rammer aldrig 100%.
Er dit korn det samme som sidste læs?
Hvis du køber partier af korn fra flere leverandører, er svaret sandsynligvis nej. For hjemmeblanderen betyder dette, at den oprindelige foderrecept med fordel kan justeres. Det er helt afgørende at kende det aktuelle indhold af næringsstoffer i vores råvarer, hvis foderet skal udnyttes optimalt.
NutriOpt NOA giver svar med det samme
I takt med at præcisionsfodring bliver en stadig vigtigere del af svineproduktionen, bliver præcise råvaredata et afgørende beslutningsgrundlag. Selv den mest nøjagtigt optimerede foderrecept rammer ved siden af, når råvarernes næringsstofindhold har ændret sig.
NutriOpt NOA er Trouw Nutritions håndholdte NIR-analyseværktøj, som gør det muligt at analysere blandt andet protein- og vandindhold direkte på bedriften på få minutter.
Det giver et hurtigt overblik over den råvare, der skal bruges i hjemmeblandingen, og gør det muligt at reagere med det samme, hvis næringsstofindholdet afviger fra det forventede.
Se hvordan NOA’en fungerer i videoen på Youtube – klik her.
Mere end et analyseapparat
Styrken ved NutriOpt NOA er ikke kun selve apparatet.
NOA er koblet til Trouw Nutritions, MasterLab, hvor tusindvis af råvareanalyser hvert år anvendes til løbende at kalibrere og samtidig sikre de eneklte næringsstofanalyser. Det betyder, at analyserne hviler på et meget stærkt datagrundlag.
Samtidig kan analyserne anvendes direkte i NutriOpts receptværktøjer, så foderblandingen kan tilpasses her og nu.
Se et eksempel på en analyserapport her.
En udvikling vi allerede ser
Når der indkøbes korn løbende fra forskellige leverandører, vil næringsstofindholdet naturligt variere mellem leverancer. På store svinebedrifter i blandt andet Polen og Ukraine, og nu også i Danmark, er NutriOpt NOA allerede en del af den daglige drift.
Ved at analysere løbende kan foderrecepter tilpasses de aktuelle råvarer og sikre en ensartet næringsforsyning.
Den samme tilgang til præcisionsfodring, som vi anvender hos vores kunder i Polen og Ukraine er selvsagt også relevant i Danmark. I takt med at danske hjemmeblanderier er blevet større, og der samtidigt handles mere korn mellem planteavlere og husdyrproducenter, er behovet for præcise og dagsaktuelle råvareanalyser vokset.
Slå på tråden og lad os tage en snak om mulighederne i dit hjemmeblanderi!
Udgivet d. 03. juli 2026 af
