Kornet er ved at være lagerfast

Efter høst skal kornet i en form for hviletilstand. Dvs. kornets enzymer skal inaktiveres, så de i løbet af vinteren ikke forbruger stivelsen og energien i kornet.

Det er i den proces, at der har været behov for ekstra antioxidant eller E-vit for at modvirke friskkornsforgiftning. Specielt korn, som har været høstet umodent, selv om det var tørt, og korn, der har været høstet med høj vandprocent, har givet problemer.

Alt i alt har det været en god høst, som har givet få problemer i staldene, så tiden er nu inde til at tage den ekstra antioxidant / E-vit ud igen.

Husk at belufte kornlagrene hver 3.-4. uge, så der er sundt foder til grisene resten af året.

Ring gerne til din kontaktperson hos Nutrimin og få rettet blandingerne til, både med antioxidant og med de nye værdier på kornet.

Thomas Lund Eriksen
Markedschef, svin