Hele paletten for godt og vel en hund – lad os forkæle dine søer.
For godt og vel 100 kroner pr årsso kan vi tildele vores søer både organisk bundne sporstoffer, optimal vitaminforsyning, probiotika og organiske syrer. Samlet set et ”kosttilskud til topatleter”.
Stærke søer kan aflæses på bundlinjen
Hvis alle søer sættes ud efter 1. kuld, kan DB pr. årsso beregnes til cirka 1.000 kr. Hvis alle søer derimod først udsættes efter 4. kuld, bliver DB pr. årsso cirka 4.000 kr. Stærke søer giver også færre døde søer. I en besætning med 1.000 årssøer, som har 14 % sodødelighed, vil dækningsbidraget kunne hæves med op til 250.000 kr. om året ved at reducere sodødeligheden til 9 % (SEGES Gris). Stærke søer kan aflæses på bundlinjen.
Foderet må ikke være den begrænsende faktor
En del af vores kunder oplever, at de kan hjælpe deres søer til ekstra kuld ved at forkæle såvel polte- som sofoderet med ekstra nærings- og hjælpestoffer. Samtidig oplever de, at deres polte bliver mere robuste, og de oplever færre døde søer. For disse kunder giver det mening at gøre alt, hvad der ernæringsmæssigt kan gøres for at hjælpe deres søer. Dermed ikke sagt, at et forkælet foder kan redde verden. Men foderet må ikke være den begrænsende faktor
Det er hårde odds
SEGES-normerne for tildeling af vitaminer er f.eks. IKKE blevet justeret de sidste 25-30 år. I samme periode er vores søer gået fra at føde 12-15 grise pr kuld til nu at føde 18-20 grise pr kuld. Og kravet til vores søer er gået fra, at de skulle fravænne 8-10 grise pr fravænning til helst at skulle fravænne 12-14 grise pr fravænning. Det er hårde odds, når det, de får at leve af, ikke samtidig er blevet tilpasset den højere produktivitet.
Kosttilskud til topatleter
Naturligt E-vitamin og organisk selen styrker immunforsvaret. Tilstrækkelig optagelse af spormineralerne zink, kobber og mangan er afgørende for en række fysiologiske funktioner, herunder reproduktionen. Og vi ved, at zink er vigtig for søernes klove. Samtidig ved vi fra den humane ernæring, at den rette balance af spormineraler dæmper følgerne af stress. Det er også videnskabeligt dokumenteret, at probiotika og tilsætning af organiske syrer stabiliserer mavetarmsystemet. Samlet set kan vi vælge at betragte en tilsætning af nærings- og hjælpestoffer som et ”kosttilskud til topatleter”.
Slå på tråden og lad os få en snak om, hvilke ”kosttilskud” der kunne være relevante for dine søer og polte.
Udgivet d. 14. oktober 2022 af