Når markedet vender

Når markedet vender

Verden er blevet mindre forudsigelig. Tidligere kunne vi ofte forklare udviklingen med den klassiske svinecyklus. Spørgsmålet er, om det stadig er nok, eller om markedet i dag påvirkes af så mange udefrakommende forhold, at gamle erfaringer ikke længere kan stå alene.

Mere end en klassisk svinecyklus

Historisk har svineproduktionen bevæget sig i cykler. Høj indtjening fører til investeringer og øget produktion. Efter nogle år vokser udbuddet hurtigere end efterspørgslen, priserne falder, og strukturudviklingen tager fart. Det mønster ser vi også i dag. Men denne gang er markedet samtidig påvirket af en række ekstraordinære forhold: lavere kinesisk import, stigende konkurrence fra USA og Brasilien, risikoen for afrikansk svinepest (ASF) og en geopolitisk usikkerhed, som blandt andet omfatter konflikten omkring Hormuzstrædet.

ASF og eksporten fra Spanien

Spanien producerer omkring en fjerdedel af EU’s svinekød. Da en række tredjelande lukkede for spansk eksport efter ASF-fund i vildsvin, skulle op mod 400.000-500.000 tons svinekød finde andre markeder. En stor del blev i EU og øgede udbuddet netop på et tidspunkt, hvor efterspørgslen allerede var svag. Derfor handler den aktuelle krise ikke kun om den klassiske svinecyklus.

40 grise pr. årsso ændrer regnestykket

EU’s sobestand er faldet gennem flere år. Til gengæld producerer hver so væsentligt flere grise end tidligere. Skal markedet for alvor bringes i balance, kan det kræve en reduktion af den effektive smågriseproduktion i størrelsesordenen 8-10 %. Dette er blot et kvalificeret skøn baseret på erfaringer fra tidligere svinecykler.

Fra notering og vejr til geopolitik

Tidligere talte vi om vejret og noteringen. I dag fylder klima, miljøregulering, dyrevelfærd, arbejdskraft og geopolitik mindst lige så meget. CO₂-afgifter, arealomlægning og skovrejsning påvirker produktionsøkonomien. Samtidig har udviklingen i energipriser, gødning, transport og råvarer stor betydning for omkostningen ved at producere et kilo svinekød. Mange af disse omkostninger påvirkes direkte eller indirekte af den internationale politiske situation.

Hvornår vender markedet?

Udviklingen afhænger af flere forhold: størrelsen på EU’s sobestand, Kinas importbehov, produktivitetsudviklingen i de største producentlande og konkurrencen fra USA og Brasilien.
Historisk har der ofte været behov for 12-24 måneder, før markedet igen fandt balance. Om det også bliver tilfældet denne gang, er langt vanskeligere at forudsige.

Hvad gør vi nu?

Skal soantallet reduceres? Kan bemandingen tilpasses? Er der investeringer, der kan udskydes? Er der behov for at sanere besætningen og løfte sundhedsstatus? Det kan også være fristende at spare på foderets indhold af vitaminer, mineraler eller specialprodukter. Erfaringen viser dog, at besparelser, som forringer produktionsresultater eller sundhed, er en skidt vej at gå.

Er der behov for justeringer i forhold til den lave notering i din produktion?
Giv os et kald og lad os tage en snak. Når markedet vender, er det som regel de besætninger, der har fastholdt en høj produktivitet og en stærk sundhed, som står stærkest.