Nutrimin på NutriFair
Tak til alle, der kiggede forbi Nutrimins stand på NutriFair. Det er altid en fornøjelse at vidensdele med fagfolk.
Kvæg-teamet havde travlt med individuelt tilpassede mineralblandinger – hvor nylanceringen af LactiBute var det store trækplaster.
LactiBute er et patenteret præbiotikum i form af vombeskyttet calcium gluconat. Det fremmer smørsyre i tyktarmen, hvilket styrker tarmen og den generelle sundhed. Køerne opnår bedre foder- og energiudnyttelse samt øget mælkeydelse. Kort sagt: sund tarm=sund ko=mere mælk!
Mælkeproducent, Frank Bundgaard Bjørn, Stenild, har allerede bestilt en mineralblanding med LactiBute i og glæder sig til at se resultater. Nutrimin har lige nu afprøvninger på LactiBute kørende hos to mælkeproducenter, hvor første gødningsskyl ser meget lovende ud.
Mælkeproducent, Frank Bundgaard Bjørn, og Faglig Chef i Kvæg-teamet, Anders Bisgaard Møller
Svine-teamet oplevede også stor interesse for deres løsninger til zinkfri fodring af klimagrise samt for deres nye Selko produkter. Nutrimin har fået mange gode produkter på hylderne efter firmaet 1.dec. 2021 blev opkøbt af hollandske Trouw-Nutrition.
Vil du gerne vide mere og/eller har du faglige udfordringer med din besætning, er du meget velkommen til at kontakte til os.
Udgivet d. 20. maj 2022