TOP-9

– erfaringer med fravænning uden zink

Frit oversat fra indlæg af Claus Heisel, Chefdyrlæge LVK, og Jess Callesen, Rådgiver Danish Crown, på Zero Zinc Summit 2022. 

  1. Identificer smittetryk: Reager i forhold til aktuelle sygdomstryk (sammen med besætningsdyrlæge)
  2. Reducer smittetryk: Undgå unødvendig flytning og sammenblanding af grise (optimer på flow)
  3. Ensrettet fravænningsalder: Samme antal søer til faring uge for uge (helt ens ugehold)
  4. Udtør gulv grundigt før indsættelse: Tørt og varmt gulv er et ”must” (24 grader varmt gulv ved indsættelse)
  5. Sørg for, at soen malker: Råmælk og mælk er vejen frem (stimuler soens optagelse af vand)
  6. Lær pattegrisene at æde tørfoder, før de forlader soen: Solid optagelse af tørfoder før fravænning er helt afgørende (minimum et halvt kilo pr gris)
  7. Sørg for rigeligt med ædepladser i klimastalden: maksimum 15-18 grise pr. foderautomat (på hver side af foderautomat)
  8. Aktiver de nye fravænnede grise 4-8 gange om dagen: Tildeling af elektrolytvand i automat eller trug f.eks.
  9. Tilpas fravænningsblandingen i forhold til behov:
  • Varmebehandlede kornprodukter (20-50%)
  • Mælkeprodukter af høj kvalitet (5-15%)
  • Blodplasma (2-5% – ej UK-grise)
  • Fibre
  • Formaling (max. 50% <1 mm partikelstørrelse)
  • Lavt råprotein (17-17,5%)
  • Fokus på syrebindingskapacitet
  • Organiske syrer tilsat vand og foder
  • Ekstra frie aminosyrer (+30%)
  • Ekstra vitaminer og organiske mineraler

Claus Heisels og Jess Callesens ovennævnte top-9 erfaringer fra praksis svarer et langt stykke af vejen ganske godt overens med de efterhånden mange erfaringer, vi har gjort os desangående hos Nutrimin.

”Nothing beats hard work” burde måske tilføjes listen. Med gode rutiner og ekstra omhyggelighed hele vejen rundt om soen fra fravænning af et kuld til fravænning af det næste, og med fokus på konsekvent at være et skridt foran arbejdsmæssigt i klimastalden så når vi rigtig langt.

Generelt og helt overordnet er overgangen til fravænning uden brug af medicinsk zink gået ganske godt hos Nutrimins kunder. Udtalelserne har varieret fra ”det kunne være gået meget værre” til ”vi har jo lært at passe grise igen”. Sammenlagt er vi videre. Samtidig høster vi dog stadig erfaringer hver eneste dag.

Lad os dele vores oplevelser omkring overgangen til fravænning uden brug af medicinsk zink. Slå på tråden til Nutrimin og lad os få en snak.

Anders H
Anders Hedegaard
Faglig chef, svin
  • +45 24 84 74 90

  • ah@nutrimin.dk