AgroVit AfterCalving – hjælper nykælvere til hægterne igen efter anstrengelserne forbundet med kælvningen.

Hjælpende rutiner til efter kælvning

Mælkeproducenter i hele verden nyder godt af de seneste års forbedrede videnskabelige forståelse med hensyn til ernærings-, pasnings- og forebyggende rutiner, der hjælper koen med at komme sig hurtigt efter kælvning.

Køers stofskifte har især gavn af særlig støtte umiddelbart efter kælvning for at hjælpe koen med at opretholde væsentlige kropsfunktioner og forblive sund.

Mindre foderoptagelse har konsekvenser for mælkeproduktionen

Et par dage før kælvning sker der ændringer i køernes stofskifte, da hormonprocesser forbereder koen til kælvning og starten af råmælk- og mælkeproduktion. For at gøre dette effektivt skal køerne opretholde deres foderoptagelse, men umiddelbart før kælvning, og i nogen tid derefter falder deres foderoptagelse. Det betyder, at på det tidspunkt, hvor de har brug for mere energi, da æder de mindre.

Under kælvning mister køerne væsker og elektrolytter, hvilket kan føre til dehydrering. Kombinationen af dehydrering og lav foderoptagelse kan forårsage svaghed og sløvhed efter kælvning, hvilket igen kan betyde, at koen æder mindre. Det har konsekvenser for mælkeproduktionen og koens helbred på længere sigt.

Velsmagende energidrik

Figur 1: Forsøg fra Trouw Nutrition

Køer skal komme sig hurtigt efter kælvning, og det er vigtigt, at de hurtigt begynder at æde igen. For at gøre dette har de brug for en let tilgængelig kilde til energi, calcium og andre mineraler såsom organisk selen (Se), elektrolytter og vitaminer. AgroVit AfterCalving er en velsmagende energidrik, der giver et vigtigt supplement til nykælvede køer. Ved at give AgroVit AfterCalving bare én gang, umiddelbart efter kælvning, kommer køerne sig hurtigere, er mere aktive og viser forbedret foderoptagelse.

Forsøg udført af Trouw Nutrition har vist, at køer, som har fået tildelt AgroVit AfterCalving (Farm-O-San Reviva, figur 1), har et højere tørstofindtag efter kælvning.

AgroVit AfterCalving tilbydes umiddelbart efter kælvning, hvor koens interesse er størst. Det unikke indhold af aromastoffer og råvarer gør, at de fleste køer selv drikker AgroVit AfterCalving de første timer efter kælvning.

Større ædelyst og mere aktiv ko

Indholdet af lettilgængeligt calcium bidrager til koens calciumforsyning, så risikoen for mælkefeber reduceres. Desuden har AgroVit AfterCalving et højt indhold af energi, vitaminer og mikromineraler, som tilsammen bidrager til, at koen bliver mere aktiv og får større ædelyst. En god ædelyst hjælper koen over de første kritiske timer efter kælvning, så starten på laktationen bliver så god som mulig. Hvis koen indtager 30-40 liter tempereret væske, kan risikoen for løbedrejning lige efter kælvning reduceres.

Dosering: 1 kg Agrovit AfterCalving udrøres i ca. 10 liter 50 °C, som fortyndes med 10 liter koldt vand til en temperatur på cirka 35 °C. Når koen har drukket 20 liter med Agrovit AfterCalving, vil den normalt være mere tørstig, og derfor bør den tilbydes yderligere 20 liter lunkent vand.

AgroVit AfterCalving anvendes i konventionelle besætninger.
AgroVit AfterCalving GREEN må anvendes i økologiske besætninger.

Udgivet d. 20. januar 2023 af

Lars Frøkjær
Lars Frøkjær
Salgskonsulent, kvæg