Transition cows n´cholin
Transition cows betyder på godt dansk den mest sårbare fase hos en højtydende malkeko. Køerne bliver presset hårdt op til og lige efter kælvning og i overgangen til laktation. Der er som altid mange forskellige faktorer på spil – her vil vi sætte fokus på fedtlever og ketose i forhold til korrekt tildeling af næringsstoffer og særligt cholin.
Kan vombeskyttet cholin være gavnlig i denne overgang?
Efter kælvning og en goldperiode skal koen meget hurtigt tilbage i balance, som højtydende malkeko. I mobiliseringsfasen kan koen ikke optage tilstrækkeligt med næringsstoffer, og leveren kommer på overarbejde med nedbrydning af depotfedt. Dermed øges risikoen for fedtlever og ketose. Fedtlever er fodringsbetinget – og betyder en ophobning af triglycerider i leveren. Det er her cholin kommer på banen, idet stoffet tilskrives at hæmme mængden af triglycerider i blodet og dermed nedsætte risikoen for fedtlever og ketose(1).
Vil du vide mere om vombeskyttet cholin til højtydende køer i overgangsperioden, er du velkommen til at kontakte kvægteamet i Nutrimin.
(1) I nedenstående meta-analyse gøres der opmærksom på, at cholins virkningsmekanisme ikke er fuldstændig klarlagt.