Få dine sopolte sikkert i mål

Forbedret genetik for bundlinje og CO2 klimaaftryk

Vores avlsdyrs genetik ændres med stadig højere hastighed. Med nye avlsmål sættes der yderligere tryk på foderudnyttelse og kødprocent. Den nye genetik giver hurtigere voksende dyr med en bedre foderudnyttelse og mere kød. Det er blandt andet godt for bundlinjen og CO2 klimaaftrykket.
 

Uheldig genetik for holdbarheden hos vores avlsdyr

Et øget genetisk potentiale for vækst og kød vil, således også og alt andet lige, give hurtigere voksende, mere kødfyldte og større polte med mindre spæk.  Dette smitter så ulykkeligvis nok desværre uheldigt af på holdbarheden hos vores avlsdyr.
 

Risiko for at vi ender i grøften

Hvis ikke der tages højde for det genetisk øgede potentiale for vækst og kødprocent hos vores sopolte, vil risikoen for at vi ender i grøften være til stede. Vi vil oftere komme til at opleve:
 
  1. dårligere brunst tegn
  2. for store polte ved første løbning
  3. dårlige benstillinger
  4. færre levende fødte
  5. generelt ringere holdbarhed
  6. etc.
 

Valg af råvarer, næringsstofindhold og foderstrategi bør justeres

Vi skal have mere fylde og flere fibre i foderet (byg, rug, havre, roepiller, hvedeklid etc.) og mindre protein. Og foderkurver skal tilpasses. Forsætter vi ufortrødent med at fodre vores polte som hidtil, vil udskiftningsprocent og antallet af søer, der ikke når til slagteriet, blive påvirket i en gal retning. Sammenlagt har det nye genetiske potentiale for vækst og kød således affødt et behov for justeringer af såvel råvarevalget og næringsstofindholdet i vores poltes foderration som den samlede foderstrategi.
 

Hjælpeskema – foderkurver

I forbindelse med SEGES Gris Fagligt Nyt 2022 blev nedenstående anbefaling omkring alder/vægt og fodertildeling for at få sopoltene i mål.
Modtagekontrol og løbende vurdering af den enkelte polt

Figur: Seges Gris Fagligt Nyt, 2022, Søerne skal overleve – Langt produktionsliv i besætningen, Claus Hansen, Martin Mølgaard, Lisbeth Ulrich og Dorthe Poulsgård

 
Er der spørgsmål eller undren – ring eller skriv til mig eller Nutrimin tlf. 8750 0880

Udgivet d. 28. april 2023 af

Torben Poulsen
Torben Poulsen
Salgskonsulent, svin