Mælkekopper og ammesøer

Der er mange meninger om mælkekopper, som ofte bliver til lange diskussioner om forbrug pr. gris og fravænningsvægt. Fakta er, at det kan være svært at sammenligne fra besætning til besætning, da mange faktorer spiller ind.

En reduktion af antallet af ammesøer er et af de områder, der giver mest for pengene. Med et mælkekop-anlæg bør du kunne lade soen passe et par grise mere end normalt. En egen-fravænning på 14 grise eller mere ses flere steder. Der er mange måder at gøre tingene på, men vi giver her et par råd med hensyn til at reducere antallet af ammesøer og derved udnytte dit mælkekop-anlæg bedre.

Lav nogle mindste-ammesøer efter behov og læg rigeligt af de allermindste grise til, da nogle vil dø alligevel. Vælg en so med små patter, der stadig giver råmælk, og sørg for at grisene har rigeligt varme. Splitmalkning kan være en god løsning for at sikre, at alle grise får råmælk. Lad så vidt muligt de øvrige søer ligge med deres egne grise.

Et godt tip i forbindelse med mindste-ammesøer er at skære en gammel somåtte til, så den passer rundt om mælkekoppen eller kan ligge under ventilen ved væghængte mælkekopper. Det skal gøre det lettere for de helt små grise at nå op til mælkekoppen/ventilen. Hold koppen ren og tryk noget mælk ud i koppen løbende de første par dage.

Et stigende antal grise ved søerne giver også et stigende forbrug af mælk. Grisene vil dog foretrække soens mælk, så et stigende forbrug af mælk i kopperne er et udtryk for et udækket behov. Tænk dette ind i rutinerne i farestalden. Ligger søerne med flere grise end hun har patter til, bør man ikke lukke for mælken, fordi man synes, at forbruget bliver lidt højt. Hvis dit mælkekop-anlæg kun kan håndtere 1 blanding, så ligger løsningen i en kombination af fodring og valget af mælkeblanding.