Helt præcist hele vejen frem til fravænning

Langt de fleste smågriseproducenter er glædeligvis begunstiget af mange levendefødte grise. Fokus rettes efterfølgende helt naturligt på overlevelsen de første dage efter faring. Smågrisene serviceres med ekstra mælk, elektrolytter, yoghurt, fra de er få timer gamle. Opfordringen herfra skal være, at tage dette fokus med videre til de lidt ældre pattegrise. Helt præcist hele vejen frem til fravænning.

Fra en uge gamle og helt frem til fravænning

Det er vores erfaring, at pattegrisene kvitterer med en højere fravænningsvægt og en nemmere fravænning, hvis vi tilbyder dem et startfoder med tilpas højt indhold af højt forædlede og velsmagende råvarer. Et velafbalanceret og velsmagende foder er nødvendigt, hvis man vil opnå et højt foderoptag inden fravænning. Og det skal tilbydes fra grisene er en uge gamle og helt frem til fravænning. Lidt men tit.

Soens mælkeproduktion falder gradvist fra uge 3

Enzymtræning via et velsmagende tørfoder er vigtig for en succesfuld fravænning. Soens mælkeproduktion falder fra omkring 3 uger efter faring. Pattegrisenes overgang til den mere stivelsesholdige næring efter fravænning skal trænes i takt med soens mælkeproduktion gradvis falder.

500 gram startfoder inden fravænning

Der tales meget om fravænningsvægt og alt for lidt om foderoptaget efter fravænning. Det er ikke nødvendigvis de store pattegrise, der har det største foderoptag ved fravænning. Et godt mål at stræbe efter er, at hver enkelt pattegris gerne skulle æde 500 gram startfoder inden en fravænning. Og her er kvaliteten og smagen af startfoderet altså mere afgørende, end prisen på foderet.

Duft og smag

Derfor har Nutrimin helt bevidst valgt mælkepulver, der sikrer et højt laktoseindhold og giver god smag, varmebehandlet korn, kvalitetsfiskemel, kartoffelprotein, blodplasma, og sojaproteinkoncentrater. Smags- og aromastofferne også vigtige ingredienser. Samlet set er der sikret en appetitvækkende duft og smag, der samtidig genkendes ved skift til efterfølgende blandinger.

Opskriften på høj foderoptagelse omkring fravænning:

  1. Brug kun højt forædlede fodermidler.
  2. Tilbyd grisene ofte og små mængder ad gangen. (5 bedre end 4)
  3. Gerne opblødt foder, hvis det er en mulighed.
  4. Sørg for god hygiejne.

Kun højtforædlede råvarer

Hos Nutrimin har vi kun højtforædlede råvarer i startfoderet.

Tryk her       for at læse mere om indhold og råvarevalg i Nutrimin Startfoder.

Vil du have rådgivning om brug og valg af startfoder til din smågriseproduktion, så tag kontakt til os og lad os drøfte dine muligheder.

Søren Thomsen
Salgkonsulent, svin